Barsø

Barsø der ligger lidt nord for Åbenrå, nås med en færge fra den lille havn Barsø Landing der ligger ved den lille by Løjt Kirkeby. Overfarten tar kun 15 min. og man parkerer sin bil ved Barsø Landing, da der ikke er mulighed for at køre imellem de forskellige kyststrækninger derovre. Færgen ligger til ca. midt på øens vest side og så er det bare med at vælge plads alt efter fiskeform og vind.
Starter man gåturen nordpå finder du fin dybde hele vejen med en rigtig flot bund med spredte sten, masser af tangbuske, ålegræsbælter, sandpletter og fine skrænter bagved der giver læ i rette vindforhold. Nordsiden er fyldt med fine revler og et rev der virkelig kan give feber og ligeså snart man kommer om mod nordøstsiden starter der et sandt eventyr med en stenkyst hele vejen ned til sydsiden. Her er der altså ikke tale om spredte sten men virkelig noget der minder om de svenske stenkyster.
Østkysten er efter min mening et af de fedeste kyststræk der ligger i vores lokalområde, stejle skrænter, sten på land og en stenbund i vandet hele vejen ned mod syd, kombineret med fede tangbuske overalt. Fine stevrev der trækker langt ud fra kysten og med udsigt til kysten nede på Als. Sydsiden er mere sandet med ålegræsbælter, og sydvest hjørnet har alle dybdekurverne meget tæt på land, resten af vejen om mod færgehavnen er som den øvrige del af vestsiden. Jeg har fisket på Barsø ca. 20 gange i mit liv, det har nu "kun" givet mig en fisk på 3kg, men jeg har set andre fange fine fisk.Jeg har set en smuk fisk på 6 kg. på nordkysten der vandt Lillebælts ørred cup, et arangement der kørte den gang Kolding havde en saltvandsforening. Der ud over har jeg en kammerat der fik en rigtig flot fisk på et af stenrevene på østsiden, en rigtig "sølvbombe" på 6.6 kg. I øvrigt har jeg aldrig oplevet at komme fra øen uden at have set en fisk, inden hjemturen.

Nørrerevle er bred muslingebanke med en dybde på ca. 1 meter og spredte klatter med Blæretang.
Selve muslingebanken går langt ud og der kan vades 50 meter ude og fiskes til begge sider.
På venstre side dybt  vand ca. 2-4 meter.
Den højre side af banken er der en lille bugt med sandbund 50 meter ud med stadig en pæn dybde.

SE KORDINATER HER
55.109943, 9.515013