Brejning strand

Parker ved lystbådehavnen, gå om mod havnen/bådene, følg stien mod øst (ud ad i fjorden) hvor stien drejer til højre op i skoven, drej da til venstre ned til vandet, derfra og udad i fjorden kan der fiskes, ikke til venstre da der er helårsfredning (Hede Å) Det første stykke er ret fladt med sandbund, men tag ikke fejl, det fiskes normalt godt efterår og forår. Længere henne bliver bunden lidt mere stenet. Ved normal vandstand er det muligt at vade ud på første revle, derfra fiskes der ud over et lækkert stykke havørred bund med spredte tangbuske. Revlen strækker sig næsten hen til den lille tange.Indenfor revlen er der et godt ”badekar” med masser af sten og tangbuske, badekarret holder meget ofte fine fisk. Ved lav vandstand er der mulighed for at komme ud på første revle henne ved tangen. Til højre for denne er der endnu et godt ”badekar” som strækker sig et stykke ind i den lille bugt, bunden består af spredt tang og småsten. Efter bugten (ved det røde hus) er der igen et godt stykke med større sten og tang, men som fluefisker kniber det med plads til bagkastet. Når man når så langt som til de ”store sten” (som kan ses ved normalvandstand) begynder fredningen for Madebæk (16. septemper- 15. januar)

SE KORDINATER HER
55.674093, 9.689288