Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, fisketure og tidligere arrangementer.

Fiskeri Holtserhage

Revet

Man kan fiske langt ud i fjorden på Holtserhage, et stort rev, strækker sig ud i fjorden. Står man på hagen er der til højre et lavvands område, men tag ikke fejl det kan indeholde mange og  gode fisk.

Hvis man vader ud, så langt det nu kan lade sig gøre, fisker man ud over en god skrænt. Til venstre for revet er der et godt badekar, hvor fiskene trækker helt ind, så fisk dette område grundigt af, inden der vadefiskes. Ind imod den stenmolen der er inde i vigen, kan der nogle sommer aftener vrimle med fisk.

Stedet fisker godt i alt slags vejr, dette er min mening om denne fremragende plads. Pladsen forandrer sig næsten hvert, år pga. strøm omkring Holtserhage. Så hvad der var sidste års hotspot, kan have ændret sig året efter til noget helt andet.
Der er masser af liv derude, prøv en sommer aften at lyse ned i vandet med din pandelampe. Du vil blive overrasket over hvor mange rejer der er på en kvadrat meter.

 Som hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn. Husk Fisketegnet

Sellerup Skovbæk ligger øst for hagen.
Troels Holstein Kaa har lavet en virkelig fin app.
Du henter den her.

Forslag til fluer

The Pink Cormorant

Krog: Partridge CS54 saltwater eller Kappa Owner SW i str. 4-8
Krop: Ice dub pink
Øjne: Sorte kuglekæde
Butt: Fluoriserende Pink
Hale: Hacklestrå af grizzly fjer samt et speyhackle fjer, farve salmon pink
Følehår: Supreme hair farven tan
Hackler: 2 stk. Speyhackle fjer, farve salmon pink

Fluebinder: Michael Møller
Ophavsmand: Michael Møller

Den Lille Børst

Krog : Partridge str. 8
Bindetråd : Uni-thread 6/0 rød
Hale : Rød hår fra zonker strip
Krop : Oliven grøn nice dub
Kropshakkel : Rødbrun høne hackel
Rib : Flash pearl
Hovede : Rød binde tråd

Ophavsmand: Jørgen Christensen
Fluebinder: Jørgen Christensen (STORE)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Designet af Morten Møller - MMwpweb | Copyright © All right reserved 2002 - 2021 by Fluefiskersiden.dk