Kirkholm

As Vig / Kirkholm stykket.

As Vig strækker sig fra Hundshage i nord til As Hoved i syd. Kirkholm stykket starter ved As Kirke og fortsætter ud til skoven på As Hoved. Stykket kan egentligt deles op i to: 1. Fra As Kirke mod øst til den lille pynt er bunden meget sandet med spredte blæretangsbuske. Nærmest kirken er der faktisk tale om en dejlig badestrand.
I bugten før pynten er bunden også sandet, men her er ret tæt bundvegetation. 2. Fra pynten og ud til skoven er bunden stenet. De første ca. 400 m er der et rigtig godt badekar. Der er masser af tangskove og områder med lidt fioliner. Ved selve pynten ligger der store sten, og der er rimeligt dybt vand nær kysten. Der er ofte en god strøm omkring stedet. Fisk dette "hot spot" godt af! Hele stykket holder fisk, dog er det især fra et lille dræn ca. 200 m før pynten og østpå, at der er tale om rigtigt "havørredvand".

Der er en helårsfredning, det er Skjold å der har sit udløb i vigen se FREDNINGSBÆLTE HER

Kørselsvejledning:
Fra Vejle tager man E45 mod Århus, følg motorvejen ca. 4 km. tag afkørsel 60 Vejle Nord. Drej til højre på 170 Horsensvej mod Horsens, og forsæt ca. 3 km. Drej til højre på 23 Juelsmindevej, og forsæt ca. 25 km. Drej til venstre ved 459 Ringvejen, og forsætter ca. 5 km. Drej til højre ved Palsgårdvej, forsæt ca. 200 meter. Drej til venstre ved Kirkholmvej. Ved Kirkholm parkeres nedenfor kirken mod vandet. Området er meget smukt med kirken, bindingsværkshuse, bugten, As Hoved og Palsgård Gods.

SE KORDINATER HER
55.760684, 10.020068