Rådehoved Lillebælt

Dette er uden tvivl områdets populæreste plads, den ligger ikke inde i fjorden men ud mod Lillebælt. Her er dybt vand, stærk strøm, masser af sten (forsigtig ved vadning) masser af tang og muslingebanker, i det hele taget et rigtig fint havørred sted, hvilket ikke kun afspejles i antallet af besøgende, men også i fangsterne. Også dejligt hvis det blæser meget fra vest og nord/vest, da man kan stå i læ af den høje skrænt der er på hele stykket.

Kørselsvejledning:
Fra Haderslev mod Årøsund, gennem Øsby og Hajstrup, efter Hajstrup drejes til højre mod Hoptrup, ca 500 meter til venstre mod Raade, kør indtil vejen ender i T-kryds følg skiltene mod stranden. Når man kommer ned ad bakken til stranden følger man vejen indtil den ender i en parkeringsplads direkte ved strandbredden. Der fiskes fra revet ved parkeringspladsen og sydpå ca. 1 ½ kilometer.

SE KORDINATER HER
55.237603, 9.715238