Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, fisketure og tidligere arrangementer.

Stevelt

Beskrivelse af Stevelt Haderslev fjord. 
Går man til venstre er den bløde bund præget af tang og muslingebanker, der skal her vades i det lave vand. Man kan gå helt ud til den østlige spids, ca. 1 kilometer, her fiskes på den lille odde ud mod sejlrenden, samt ind i fjorden foran jagthuset.
Der kan vades langt ud så her er fin plads til bagkastet. Går man til højre kommer man ud mod den sidste spids i fjorden(Stagodde). Her skal der også vades, bunden er blød, store muslingebanker og til tider rigtig stærk strøm. ”Stevelt” kan nok betegnes som fjordens ”klassiker”

Kørselsvejledning:
Adresse: Steveltvej. Fra Haderslev mod Åreøsund, gennem Starup, efter 4-5 kilometer kommer man til Øsby, I Øsby drejes til venstre mod Stevelt ad Korsvej. Følg vejen til den ender i T-kryds, her drejes til højre ad Steveltvej, følg vejen gennem skoven til den ender ved Stevelt Bådlaug. Parkering: På bådlaugets plads er der skiltet med privat parkering. Kommer man ude for sæson, har de normalt ikke noget mod at man parkere her. På weekender i sæson er man nødsaget til at parkere i vejsiden på den i forvejen temmelig smalle vej.

SE KORDINATER HER
55.280824, 9.650206

Designet af Morten Møller - MMwpweb | Copyright © All right reserved 2002 - 2019 by Fluefiskersiden.dk