Eltangvig nordsiden
Eltang vig nordsiden strækker sig fra dæmningen, og helt ind i bunden af vigen, pladsen er fin det meste af året.
Bunden er mange steder blød, hvilket gør at vigen holder bedre på varmen i de kolde måneder, den er omkranset af skøn natur.
Historie Fra Vigen
I “Det tabte land” kan man finde en beskrivelse af Eltang Vig ved Houens Odde i Kolding Fjord, og det er interessant læsning, hvis man er historieinteresseret. Men det er ikke det tabte land, men tværtimod det vundne vand, der trækker lystfiskerne til.
Vigen har tidligere været et inddæmmet landbrugsområde, med drænkanaler som ledte vandet væk fra markerne. Dæmningen blev bygget i 1872, og få år senere blev der anlagt en pumpestation, som skulle sænke vandstanden. Mellem jul og nytår 1978 blæste det op med en østenstorm, og den blev så voldsom, at bølgerne brød gennem dæmningen. Inden nogen nåede at reagere, var hele den gamle vig atter oversvømmet med fjordens salte vand.
Den daværende formand for landvindingslaget, proprietær Niels Beck, nærede ingen sentimentale følelser for den gamle tørlægning. Tværtimod var han parat til at genskabe vigens landskabelige skønhed, og sådan kom det til at gå.
Eltang Vig er i dag et lavvandet, sivomkranset område, et regulært spisekammer med masser af fødeemner, hvor havørreder og andre fisk søger ind, og alt dette skaber et eldorado for lystfiskerne.
Favorit fluen på denne plads, The Pink Cormorant
Ophavsmand: Michael Møller
Fluebinder: Michael Møller
Ophavsmand: Eivind Berulfsen, Norge.
Fluebinder: Michael MøllerSom hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn.
Kørselsvejledning: Der er i øjeblikket ikke adgang i bil til stedet, man bedes parkere ved Stensgaarden, og nyde naturen til fiskepladsen.
Kun adgang for bookede gæster SE LINK