Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, fisketure og tidligere arrangementer.

Fultons formel

Fultons formel

Fultons formel

Af Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund.


The Brown Shrimp

Sammenligningen

Michael havde fanget en rigtig lille pattegris på 68 cm og 4,7 kg. Han var nu kommet op at skændes med Bo, som mente, at hans egen ørred på 60 cm og 3,2 kg var i væsentligt bedre kondition. Argumenterne røg hen over bordet, indtil den lidt mere fornuftige Preben sagde de magiske ord: “Hold nu op, vi kan da bare beregne deres konditionsfaktor”. Da det var gjort, sad de to kamphaner flove tilbage, for det viste sig, at begge ørreder havde den samme konditionsfaktor.

Det var nærmest den rene magi, at en simpel formel kunne lukke munden på dem begge. Siden var lommeregneren et lige så vigtigt redskab som krogskærper og fiskekniv, når vi skulle på ture sammen. I det følgende kan også du lære, hvordan man lukker munden på påståelige lystfiskere.
Konditionsfaktor fup eller fakta

De fede er i god kondition

Konditionsfaktoren er forholdet mellem fiskenes længde og vægt. Det er med andre ord fiskens ernæringstilstand, vi finder, når vi beregner konditionsfaktoren. Korte og fede mennesker ville nok en gang i mellem ønske, at de var en ørred, for den type fisk – kort og fed – er ifølge lystfiskernes terminologi i topform. Der findes flere måder at regne en ørreds ernæringstilstand ud på. Den mest benyttede, er Fulton´s formel, som ser sådan ud:                             

 

                                                             V * 100

                      Konditionsfaktoren =  __________

                                                            (L* L * L)

 

hvor V = ørredens vægt i gram, og L = ørredens længde i cm.
Fultons formel

Hvis vi udregner konditionsfaktoren på Michaels ørred, ser det sådan ud:

                                                            4700 * 100   

                      Konditionsfaktoren =  _______________     = 1,495

                                                           (68 * 68 * 68)

Stor forskel på ørredstammer

Det antages, at fisk med en konditionsfaktor fra 1 og opefter er i god form. De fleste blanke ørreder, som fanges på kysten, har en konditionsfaktor mellem 1,0 og 1,2. Nedgængere derimod, som lige er skyllet ud af gydevandløbet, har generelt en konditionsfaktor på mellem 0,7 og 0,9.

Disse retningslinjer er dog meget generelle, for ørreder kan fra naturens hånd enten være henholdsvis buttede eller slanke. Derfor kan en nedgænger med  konditionsfaktoren 1 fra Karup Å, hvor fiskene er korte og kompakte, sagtens være i væsentligere ringere kondition end en nedfaldsørred fra Bornholm – hvor ørrederne er mere slanke – med konditionsfaktoren 0,9. Det kan måske være svært at forstå, men følgende regne eksempel viser, hvor meget de to ørreder reelt har mistet af kropsvægt under opholdet i ferskvand.

Den fra Karup

Gennemsnitsørreder fra Karup Å på 75 cm vejer ca. 5,3 kg, mens en bornholmsk ørred med den samme længde ifølge Fulton´s formel bør veje 4,2 kg. Efter gydning har fisken fra Karup Å en konditionsfaktor på 1. Omregnet betyder det, at den har tabt 1,1 kg i ferskvand. Den har med andre ord mistet ca. 21 % af sin kropsvægt – og ville have en konditionsfaktor på 0,79, hvis Fulton´s formel var lavet efter ørreder fra Karup Å.

Den Bornholmske

Den bornholmske ørred har en konditionsfaktor på 0,9 – og har dermed kun mistet 10 % af sin kropsvægt under gydning. Den bornholmske ørred er dermed relativt i bedre form end nedgængeren fra Karup Å. Eksemplet viser, hvor mangelfuld Fulton´s formel er, når det drejer sig om forskellige ørredtyper. Der er derfor al mulig grund til ikke at overfortolke på udregnede konditionsfaktorer. Formlen fungerer absolut bedst, når den bruges til at sammenligne ørreder med samme kropsform.
Bornholm info

Designet af Morten Møller - MMwpweb | Copyright © All right reserved 2002 - 2021 by Fluefiskersiden.dk