Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, både Jylland og Fyn. fisketure og masser af fluefisker tips..

Fiskeri Agtrup vig

Fiskeri Agtrup vig

Agtrup Vig en skøn plet ved fjorden.

Grov ørred

Hvert år bliver der her fanget fine havørreder, vigen kaster ofte fisk af sig på over 5 kg og over. Det bedste fiskeri opleves under udtrækket fra inderfjorden i februar, marts og april måneder. Og igen af trækkende fisk mod Kolding å i august, september og oktober.

Vinter

I vinterperioden fanges der mange grønlændere og overspringere, der søger mod Agtrup vig og det lune vand. Bunden er mange steder det man kalder for leopardbund, sten med kløvertang, og længst ude mod Skarre Odde er der meget dybt inde under land. Herude er der også små badekar der bør affiskes grundigt. En rejeflue eller en tobis imitation vil være et godt våben.

Mange fisker med flue herude, og tit er det dem der smiler når de er på vej hjem, eller også fløjter de den gamle melodi ” træk din gamle sweater på”.
Så det er bare med at komme afsted til vandet, sofafiskeren fanger ingenting.

Som hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn. Husk Fisketegnet

Forslag Til Fluer

The Brown Shrimp

Fluen er super når rejerne er ved kysten, fisk den gerne i de små badekar, blandt tangskove, ålegræsbælter, fioliner og ved revlebrud
Den er bundet på en NS156 Ahrex Traditional shrimp
UV Chenille Pearl.
Hackler Ginger Whiting Spey.
Kuglekædeøjne.
Brun tråd.

The Pink Cormorant

Krog: Partridge CS54 saltwater eller Kappa Owner SW i str. 4-8
Krop: Ice dub pink
Øjne: Sorte kuglekæde
Butt: Fluoriserende Pink
Hale: Hacklestrå af grizzly fjer samt et speyhackle fjer, farve salmon pink
Følehår: Supreme hair farven tan
Hackler: 2 stk. Speyhackle fjer, farve salmon pink
Fluebinder: Michael Møller
Ophavsmand: Michael Møller

Designet af Morten Møller - MMwpweb | Copyright © All right reserved 2002 - 2021 by Fluefiskersiden.dk