Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, både Jylland og Fyn. fisketure og masser af fluefisker tips..

Fiskeri Stevelt

Fiskeri Stevelt

Beskrivelse af Stevelt Haderslev fjord.

Går man til venstre er den bløde bund præget af tang og muslingebanker, der skal her vades i det lave vand. Man kan gå helt ud til den østlige spids, ca. 1 kilometer, her fiskes på den lille odde ud mod sejlrenden, samt ind i fjorden foran jagthuset.

Der kan vades langt ud så her er fin plads til bagkastet. Går man til højre kommer man ud mod den sidste spids i fjorden(Stagodde). Her skal der også vades, bunden er blød, store muslingebanker og til tider rigtig stærk strøm. ”Stevelt” kan nok betegnes som fjordens ”klassiker”

Fisker man til højre mod Stakodde, kan man runde spidsen og fiske ned mod Jørlbjerg.

Stakodde
Fiskeri Stevelt Jagthuset
Jagthuset
Ved Jagthuset
Mellem Jaghuset og Stakodde

Som hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn. Husk Fisketegnet

Forslag Til Fluer

 Vaskebjørnen

Krog: Partridge CS 54 saltwater Shrimp Size 2-6.
Følehorn: Amerikansk egern og 2 strå krystal flash pearl.
Hackle: Grizzly hackle store.
Øjne: Bead Chain Eyes medium black.
Butt: Rød sæl uld.
Krop: sæl uld natural hvid.
Tråd: Rød uni 6/0

Ophavsmand: Eivind Berulfsen, Norge.
Fluebinder: Michael Møller

 The Brown Shrimp

Fluen er super når rejerne er ved kysten, fisk den gerne i de små badekar, blandt tangskove, ålegræsbælter, fioliner og ved revlebrud
Den er bundet på en NS156 Ahrex Traditional shrimp
UV Chenille Pearl.
Hackler Ginger Whiting Spey.
Kuglekædeøjne.
Brun tråd.


Ophavsmand: Michael Møller
Fluebinder: Michael Møller

Kørselsvejledning

Adresse: Steveltvej. Fra Haderslev mod Åreøsund, gennem Starup, efter 4-5 kilometer kommer man til Øsby, I Øsby drejes til venstre mod Stevelt ad Korsvej. Følg vejen til den ender i T-kryds, her drejes til højre ad Steveltvej, følg vejen gennem skoven til den ender ved Stevelt Bådlaug. Parkering: På Bådlaugets plads er der skiltet med privat parkering. Kommer man uden for sæson, har de normalt ikke noget imod at man parkere her. På weekender i sæson er man nødsaget til at parkere i vejsiden på den i forvejen temmelig smalle vej.

Designet af Morten Møller - MMwpweb | Copyright © All right reserved 2002 - 2021 by Fluefiskersiden.dk