Havet omkring Danmark
Havet omkring Danmark, hvor ville det være rart at kunne skrue tiden tilbage, tilbage til dengang havet var rent, fri for næringsstoffer, og mennesket endnu ikke havde påvirket balancen i havet.
Vi skal rigtig langt tilbage, jeg vil tro slut 1700 tallet, inden industrialiseringen rigtig tog fart.
Man mener at havet omkring Danmark er ca. 12.000 år gammel, lige så lang tid har Danmark været beboet.
Havet
Industrialiseringen har været starten på ødelæggelsen af havet, fabrikker opbygges og der produceres i stor stil.
Mennesket ser ikke hvad der sker rundt omkring dem, de tænker kun på fremgang og økonomisk vækst.
Fra midten af 1800 tallet sker en øget vækst, industrialiseringens start, men slut 1800 tallet og starten af 1900 tallet er der rigtig fart på, allerede den gang burde man havde tænkt på konsekvenserne af menneskets forurening og ødelæggende tiltag på havet.
Allerede dengang blev man advaret, men der blev bare trukket på skuldrene, den tid den sorg.
Danmark
Danmark har været beboet i ca. 12.000 år, det er længe, men stop, er det nu så længe i forhold til det moderne menneskets opståen, Homo Sapiens, der spredte sig fra Afrika for 200-300.000 år siden.
Selvfølgelig er det lang tid i forhold til os mennesker, men ser man på jordens alder er det vel ikke så lang tid, det er forbavsende kort tid, så kort at man som menneske godt kan skamme sig lidt.
Jorden
Jordens alder er ca. 4,5 milliarder år, der har levet mange forskellige dyr på jorden, Dinosaurerne levede for 200 millioner år siden, og de uddøde for 60 millioner år siden. Mennesket altså Homo Sapiens er højst 300.000 år gammel.
Vi tager nu et lille regnestykke mennesket Homo Sapiens levealder jordens alder (300,000 / 4,500,000,000) * 100 så får vi et decimaltal der hedder 0,0067 % så man må konkludere at mennesket Homo Sapiens har været hård ved moder jord i den korte tid vi har været til stede.
Specielt efter det kun er ca, 175 år siden det egentlige forurenings helvede havde sin begyndelse.
80'erne
I 1980’erne var der alarmklokker der lød, nu burde vi tage os sammen og værne om naturen, men nej den altomfattende overforbrug af gødning og industriens forbrug af giftstoffer fortsatte, og det er og bliver altødelæggende for vores vande omkring Danmark.
Landmandens udledninger, de farlige stoffer, såsom olieudslip, kemikalieudslip, plast, næringssaltene nitrat og fosfat, dumpning af forurenet havne bundslam.
Man kunne blive ved, jeg er utrolig trist over den regering, og de folk der sidder på deres taburetter, og ikke agerer i forhold til deres ansvar.
Sæler og Skarv
Hvad er årsagen til at fiskeriet dyrket langs kysten, og i åerne bliver dårligere.
Det er os selv der har voldtaget, fjordene og havet omkring os, hvis den lille fugl og sælen ikke kan finde mad hvor de plejer, er eneste mulighed de forskellige åer og søer, indtil de også er ribbet for fisk.
Hvorfor træffes der sæler helt oppe ved Bindeballe stien ved Vejle å, to små sælunger der skal fodres op, morsæl kan ikke finde det føde der skal til i havet, så må hun op i spisekammeret, Vejle å.
Hvad skal man så finde på for at fiskene ikke forsvinder, tror ikke der er ret meget at stille op før der tages aktion, man stopper selvfølgelig ulykken, inden der påbegyndes førstehjælp, dette gælder også for havet og fjordene i Danmark, nabo landene og alle andre der har kystlinjer langs deres lande.
Og jeg tror ikke på det, at man gør en forskel ved at vise et godt eksempel, stop jer selv et godt eksempel, er det dumpning af millioner af tons forurenet havne slam, dispensationer af giftige sprøjte midler, den 20.6.2023 er der givet en dispensation på Propulse SE 250 fluopyram + prothioconazol Langtidsfare (kronisk) fare for vandmiljøet: Kategori 1
H410 Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer.
Sangen
Men ak, nu stiger solen af havets skød, i tåger af sorg og dystre strømme død. En gang blomstrede naturens under, så fro, men nu græder havet med tynget håb i ro.
Luften er tyk af sorg, bølgerne forgiftet, havets liv er svundet, forurening udsivende. Stilheden er brudt af en smertefuldt klynk, når lyset lander på en øde strand og synk’.
Åh, hvor salig jubel blev til dyb fortvivlelse, da havets kyst forvandles til en trist skæbnevis. Vi sukker over havets grusomme skæbne, og håber på en dag med renhed og forsoning.
Vi vil også
Vi vil også være en del af den moderne verden, det er hvad de vil i de lande der ikke har været med på bølgen, de vil også have del i de materialistiske goder, vi har taget som en selvfølge de sidste 30 år.
Man kan jo se europæere mangler intet i forhold til andre lande, minimalistisk det er vi i hvert fald ikke, overforbrug det er vi i den grad en del af, se bare på alt det der smides ud dagligt i forskellige varehuse, mad der ikke burde været produceret.
Tsunami
Tsunamien, en kæmpe bølge af affald, fra de lande der ikke har haft del i det moderne samfund, oceanerne bliver til et hav af plastic og afføring, med de tusindevis af lastbiler med affald der droppes i havet, nej der bliver ikke sat en stopper for dette, før de har smagt en del af de goder vi har nydt i mange år.
Og som skrevet længere oppe fortsætter vi selv med at lukke gift stoffer ud i vandmiljøet, et vandmiljø der lider rigtigt meget i forvejen, trods det er der intet overhovedet intet der gøres.
Dette skammer jeg mig over, og de politikere der har børn og børnebørn burde så sandelig også skamme sig.
Tekst: Michael