Naturgenopretning
Et Forsøg På Naturgenopretning i Danmarks fjorde og bælter, der plantes ålegræs, der udlægges muslinge og stenrev, alle ting mennesket har fjernet ved hårdhændet udnyttelse af havets ressourcer. De eneste der trives i en beskidt fjord ude af balance, er krabberne de bliver opfisket i store mængder.
Ålegræsset der forsvandt i forbindelse med landbruget og byboernes udledninger af kvælstof, klapning og sandsugning.
Muslingerev der blev opfisket ved hjælp af skrabende redskaber, der har ødelagt havbunds habitater.
Stenrev blev opfisket for brug til infrastruktur, byggerier af havne, broer og andre menneskelige konstruktioner.
Der er en omkostning ved alt det vi gør i havet, og det bliver svært at rette op på.
Vi ser det jo hvert år, og det bliver tydeligvis tidligere år efter år, iltsvindet i inderfjorden, og de steder i havet, hvor vi mennesker har voldtaget den marine natur, ødelagt det Danmark vi havde.
Nej vi er nødt til at have en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af havets ressourcer, det er altafgørende for at sikre, at de nuværende, og kommende generationer kan nyde godt af alt det, havet har at tilbyde.
Naturgenopretning er en langsigtet proces, der kræver tålmodighed og vedholdenhed. Det er også vigtigt at tage hensyn til de nuværende miljøforhold, og økonomiske realiteter ved at udvikle realistiske mål og planer.
Ålegræsbede
Man forsøger at plante ålegræs skud ud i egnede områder, nogle steder lykkedes det. Vi må så håbe at der samtidig bliver skruet ned for udledningen af næringsstoffer i fjordene.
Ålegræsbede er vigtige marine økosystemer, der har en række positive økologiske og økonomiske effekter. Her er nogle grunde til, hvorfor det er problematisk, når ålegræsbede forsvinder:
Ålegræsbede fungerer som levesteder og ynglepladser for en bred vifte af marine arter, herunder fisk, krebsdyr og muslinger. Tabet af ålegræsbede kan føre til en reduktion af biodiversiteten og potentielt truede arter.
Ålegræsbede hjælper med at beskytte kystlinjer mod erosion ved at absorbere bølgeenergi og stabilisere sedimentet. Tabet af ålegræsbede kan resultere i øget kysterosion og skader på kystnære samfund.
Ålegræsbede spiller en rolle i klimaregulering ved at optage kulstof og producere ilt gennem fotosyntese. De kan bidrage til at reducere drivhusgas niveauer og opretholde et sundt havmiljø.
Ålegræsbede understøtter fødekæder ved at give føde og beskyttelse til forskellige organismer. Mange fiskearter er afhængige af ålegræsbede som yngle- og fødesteder, og tabet af disse habitater kan have negative konsekvenser for fiskebestande.
Ålegræsbede tiltrækker ofte dykkere, snorklere og naturelskere, der ønsker at udforske det marine liv i disse områder. De kan også være en turistattraktion, der bidrager til lokale økonomier.
Derfor er bevarelse og genopretning af ålegræsbede vigtig for at opretholde en sund og bæredygtig havmiljø. Anstrengelser for at reducere forurening, beskytte naturlige kystnære habitater og implementere bæredygtig forvaltning af marine ressourcer kan bidrage til at bevare ålegræsbede og de økosystemtjenester, de leverer.
Herunder ses 4 billeder af ålegræs der er udplantet ved hjælp af dykkere. Frivillige folk der har mulighed for at bidrage, til et forsøg på at genetablere ålegræsbede, så vi igen kan få større biodiversitet, formindske næringsstoffer og forbedre klimaet.
Muslingerev
Muslinger er også udlagt i stor stil, må de blive liggende og sprede sig, så vi får renset og iltet fjorden. Der mangler sigtbarhed i vore fjorde, så vi kan få ålegræsset til at sprede sig til de dybere områder langs kysten.
Muslingefiskeri involverer ofte brugen af trawl eller andre redskaber til at fjerne muslinger fra havbunden. Dette kan medføre fysisk forstyrrelse af havbunds habitater, herunder ødelæggelse af bundlevende organismer og deres levesteder.
Fiskeriaktiviteter kan forstyrre sedimentet på havbunden og resultere i, at partikler bliver suspenderet i vandet. Dette kan påvirke vandkvaliteten og filtreringsevnen hos nogle marine organismer.
Under muslingefiskeri kan der forekomme bifangst af andre organismer, der ikke er målet for fiskeriet. Dette kan inkludere andre skaldyr, fisk eller bundlevende dyr, der utilsigtet fanges og smides tilbage i havet, ofte døde.
Fjernelse af muslinger fra havbunden kan ændre økosystem dynamikken, da muslinger spiller en rolle i filtrering af vand og næringsstof cyklusser. Dette kan have konsekvenser for andre marine organismer og næringskilder.
For at minimere skader på havbunden og det omkringliggende økosystem er det vigtigt at implementere bæredygtige fiskeri praksisser. Dette kan omfatte begrænsninger på fangstmetoder, kvoter for fangst og indførelse af områder med beskyttet status, hvor fiskeri er begrænset eller forbudt. Bæredygtig forvaltning af ressourcerne og overholdelse af internationale regler og retningslinjer kan hjælpe med at bevare havbunden og sikre, at muslingefiskeri ikke forårsager uoprettelig skade på marine økosystemer.
Stenrev
Stenrev bliver også genetableret både på grund af beskyttelse for sandflugt, og selvfølgelig for de fiskearter der lever omkring disse formationer.
Stenrev bryder bølger og reducerer deres energi, når de bryder mod kysten. Dette kan reducere mængden af sediment, der transporteres af bølgerne, og hjælpe med at forhindre sandflugt.
Stenrev fungerer som fysiske strukturer, der hjælper med at fastholde sediment på havbunden. Dette kan forhindre, at sand og jord er udsat for erosionsprocesser og transporteres væk.
Stenrev kan skabe levesteder for forskellige marine organismer, herunder planter, alger og smådyr. Disse organismer kan bidrage til at stabilisere sediment og reducere risikoen for sandflugt.
Stenrev kan fungere som en barriere mod bølgeenergi og beskytte kystlinjer mod erosion. Dette kan bidrage til at opretholde strandarealer og bevare naturlige kystnære habitater.
Herunder ser du nogle af kunstige stenrev der er lagt ud langs kysten.
Tilbage til 70'erne og 80'erne
At genskabe fjordene til den tilstand, de var i for 50 år siden, kan være en kompleks opgave, der involverer mange faktorer og tiltag. Fjorde er sårbare økosystemer, der påvirkes af både naturlige processer og menneskelige aktiviteter. Her er nogle skridt, der kan overvejes for at arbejde mod for at gendanne fjordene.
Forståelse
Første skridt er at forstå de nuværende tilstande og årsagerne til forringelsen. Dette kræver omfattende overvågning og forskning for at identificere de vigtigste påvirkninger og hvordan de interagerer.
En af de største trusler mod fjordene er forurening, især fra landbrug, industri og byudvikling. Effektive skridt til at reducere udledning af næringsstoffer og kemikalier er afgørende for at forbedre vandkvaliteten og genoprette økosystemet.
Gendannelse
Gendannelse af naturlige levesteder som vådområder, ålegræsbede og kystnære vegetation kan hjælpe med at genskabe balancen i økosystemet. Dette kræver genplantning af vegetation og beskyttelse af naturlige levesteder, som lige nu er i gang forskellige steder i landet.
Fiskeri
Implementering af bæredygtige fiskeri praksisser er vigtig for at opretholde fiskebestande og bevare fødekæder i fjorden. Dette inkluderer muligvis fangstkvoter, beskyttede områder og brug af fiskeredskaber, der ikke beskadiger bunden.
Projekter
For at forhindre kysterosion og beskytte fjordområder kan ingeniørprojekter som skabelse af kunstige rev eller dæmninger være nødvendige.
Involvering af lokalsamfundet, interessenter, forskere og myndigheder er afgørende for at skabe en fælles forståelse og samarbejde omkring fjordgenopretning.
Implementering og håndhævelse af love og regler, der beskytter fjorde og deres omgivelser, er afgørende for at forhindre yderligere forringelse.
Som i nok kan se er dette billeder af ældre dato, men jeg kan forsikre jer om der var masser af fine ålegræsbede, tangskove, stenrev, og ikke mindst kæmpe muslingebanker langs kysten. Der var også fire årstider i Danmark.
Det store perspektiv
Global indsats
Der er en chance for at vi kan redde det hele, men det kommer til at kræve mere end bare Danmark, der bidrager til nedbringelse af CO2 udledning, det kræver en global indsats og en omfattende ændring af vores adfærd og samfundsstrukturer.
Globalt samarbejde er afgørende. Lande skal arbejde sammen om at implementere klimaaftaler som Parisaftalen og forpligte sig til mål om at begrænse temperaturstigningen til godt under 2 grader Celsius sammenlignet med førindustrielle niveauer.
Mens det kan være en udfordrende opgave, er der stadig handlinger, der kan tages for at begrænse temperaturstigningen og minimere de negative konsekvenser af klimaændringerne. Her under er der nogle skridt, der kan hjælpe
Drivhusgasser
Den mest kritiske foranstaltning er at reducere udledningen af drivhusgasser, især CO2, som er den primære årsag til klimaændringerne. Dette kan opnås gennem overgangen til vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, energieffektivitet, elektrificering af transportsektoren og begrænsning af fossile brændstoffer.
Landbruget står for en betydelig andel af drivhusgasudledninger. Implementering af bæredygtige landbrugs praksisser og reduktion af fødevareaffald kan bidrage til at mindske udledningerne.
Kulstof lagre
Skove fungerer som kulstoflager og hjælper med at absorbere CO2 fra atmosfæren. Bevarelse og genopretning af skove samt beskyttelse af andre naturlige økosystemer er afgørende. Her kommer de store ålegræsbede og andre planter i havene også i spil.
Udvikling af teknologier til CO2-opsamling og lagring samt andre klimavenlige innovationer, kan være afgørende for at reducere CO2 i atmosfæren.
Bæredygtighed
Individuelle handlinger såsom at reducere energiforbrug, genbruge, genanvende, reparere i stedet for at smide ud, tænke på madspild, alt dette kan også bidrage til at mindske CO2-udledningen.
Selvom udfordringen er enorm, er det stadig muligt at tage handling og mindske de negative virkninger af klimaændringerne. Det kræver en fælles indsats på alle niveauer, fra regeringer og internationale organisationer til virksomheder, samfund og enkeltpersoner.
Det er vigtigt at huske, at jo hurtigere og mere effektivt vi handler, desto bedre er vores chancer for at begrænse temperaturstigningen og bevare en bæredygtig planet for fremtidige generationer.
Musketereden
Så er det vi kommer til regeringen, de der leder vort land, sammenholdet der, er der nogen der som vil prøve på at opnå enighed om et samarbejde der batter noget, der sidder jo flere partier med hver deres agenda,
Det samme gælder de andre lande, der er også udfordringer omkring indsatsen, de skal bidrage med til klimaindsatsen, hver person skal bidrage for at vi kan standse det.
Musketereden, den der ikke bidrager til klimaet, vil blive holdt til ansvar for det, af de mange der gør. En for alle alle for en.
Vågn Op
Her ikke ment et blad, men et opråb til de der har skyklapper på. Vågn op og se jer omkring.
Europa brænder, Verden brænder, utallige oversvømmelser, temperaturer der aldrig har været højere, tørker der aldrig har varet længere, vågn op inden det er for sent.
Nogle planter træer andre fælder dem, kun en tredjedel af verdens regnskove står endnu, vågn op og stands denne voldtægt af moder jord.
Forhåbninger
Ser man Danmark som et fremgangs land, inden for grøn energi og klima genoprettelse, eller er det bare noget der går de store landes næse forbi, de lande der er på vej op mod vores levestandard, vil de bidrage til det.
Spørgsmålene er mange, men der kun en løsning. Med forhåbninger om at det lykkedes, vil jeg her afslutte mine skriverier omkring naturen.
Tekst: Michael Møller