Fiskeri Treldenæs
Fyret på Næsset
I 1916 eksproprierede der jord til et fyr på Kasser odde der er den yderste spids på Trelde Næs. Jorden ejedes dengang af slægten Skytte fra Trelde.
Det første fyr var lavet af træ og kun 4-5 m. højt og kunne lyse ud under de forblæste træer der den gang stod yderst på klinten men nu forlængst er forsvundet i havet.
Havet gnavede af klinten og i 1938 måtte fyret flyttes 30 m. længere tilbage og det blev samtidig fornyet til et 12-14 m. højt ståltårn.
I 1964 var havet igen nået ind til fyret og et nyt 24m. højt fyr rejstes 3om. bag det gamle oven på et solidt kanon fundament fra besættelsestiden og da stranden nu er sikret med høfder, regner man med at eroderingen af kysten er standset så fyret fremover kan blive på sin nuværende placering. Du vil kunne se de ældre tårne på Eriks hjemmeside.
Tekst af Erik F. Rønnebech
Sydsiden
Sydsiden
Sydsiden af Treldenæs er vild natur med gamle sten- og træhøfder. Væltede træer, som ligger tværs over stranden ud i vandet. Efterhånden som afbarkede og afgrenede hvide saltmættede monumenter, over tidligere storme. Leret vandmætter klinten, som undermineret kan skride ned og tage træerne med sig. Nogle træer vælter, mens andre bliver stående på det rodnet og den jordhøj, de er skredet ned på, indtil de før eller siden væltes af uvejr og bølger.
Shelterne
Der går stier ude ved kanten rundt om næsset, og nogle få steder kan man komme ned til stranden, når der ikke er for smattet, andre steder kan det gå utilsigtet hurtigt at komme ned, og jeg har prøvet det. Jeg fik rygsæk og waders smurt ind i ler, en rigtig dårlig ide. Men ned kom jeg hurtigt.
Shelteret oppe i skoven har givet flere folk på stranden, og der er kommet bedre trampestier ned ad skrænten, så det er blevet lidt lettere at komme ned og op, selv om stierne ikke just er lavet til folk med waders og fiskegrej.
Som hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn. Husk Fisketegnet
Forhindringer
Stranden er en forhindringsbane, hvor man skal kravle over eller vade uden om de væltede træer. I min barndom elskede jeg at balancere på stammerne, somme tider med en vandgang til følge, når overmodigheden oversteg evnerne til at holde balancen på de våde og glatte stammer. I dag foretrækker jeg at undgå vandgangen.
Der er nogle fine fiskepladser herude, hvor man kan komme til at vade ud, så der er plads til bagkastet.
Sol på sydsiden
Mange steder generer træerne fiskeriet, men bevidstheden om ørrederne, der trækker rundt herude, gør det til at holde ud. Der er også et par små rev og pynter, hvor man kan vade længere ud, men generelt er det ikke nødvendigt at kaste længere end jeg i min middelmådighed kan klare.
Jeg har mest været her i det tidlige forår, hvor sydsiden nyder godt af at få mest sol, og der skal kun beskedent solskin til at opvarme stenene, så vandtemperaturen stiger en lille bitte smule, hvis vandet er stille, og det er tilstrækkeligt til at sætte lidt liv i fødeemner og fisk.
Natfiskeriet
Fiskeri Treldenæs om natten.
Det er også en yndet sommerplads til natfiskeriet, hvor ørrederne trækker tæt ind under land, men de få gange jeg har villet det, har pladsen været optaget. Man skal kende sin besøgstid. Når man jævnligt kommer til parkeringspladsen ved Trelde Næs, lærer man hurtigt sine medfiskeres biler at kende og ved, hvem der går til venstre mod fyret, og hvem der går til højre ind mod sydsiden.
Nysgerrigheden
Det er godt at være nysgerrig. Når jeg kommer til en parkeringsplads, går jeg rundt og kigger ind i de andre biler, og man kan kende lystfiskere på, at de ud over tøj, stangrør og andre effekter tit har rod i form af en kop, flaske eller kort liggende på sædet.
Og er der for mange lystfiskerbiler, så er høfderne indad, Borgmesteren eller Fællesstykket nærliggende alternativer.
God fornøjelse.
Lidt historie fra Trelde Næs
