Mishandling af Havet
Mishandling af havet, fjordene er som skrevet i en tidligere artikel, et led i processen for et rent havmiljø. Dog er den for tiden ude af drift, den filtrerende måde den skulle virke på, er ødelagt af flere årtiers misbrug af os mennesker.
Muslinger de filtrerer vandet som en pumpe gør i akvariet. Vi har opfisket dem, skrabet bunden for at kunne fortære dem sammen med en flaske iskold hvidvin.
Tangen optager næringsstoffer fra havet og er med til rensningen af vandet.
Ålegræsset er nok den vigtigste del af det store økosystem. Læs nærmere her under, god fornøjelse.
Ålegræs
Ålegræs (Zostera marina) almindelig bændeltang, og andre arter af ålegræs har afgørende betydning for marine økosystemer og er generelt en positiv faktor for fjorde og kystnære områder.
Ålegræs er en blomstrende plante, der vokser under vandet og danner tætte græsbede på havbunden. Disse græsbede kan have en række positive virkninger både under, men så sandelig også over vandet.
Habitat
Ålegræsbede giver vigtige levesteder for mange levende organismer. De skaber beskyttede områder, hvor små fisk og invertebrater ( hvirvelløse dyr) kan gemme sig fra rovdyr, og de tiltrækker en bred vifte af dyr som krabber, muslinger, søstjerner, fisk, og forskellige former for tang.
Ålegræs er også en yngleplads og opvækstområde for mange marine arter.
Kystbeskyttelse
Ålegræsbede fungerer også som en naturlig kystbeskyttelse. De kan reducere bølger og strømme og minimere erosions hastigheden langs kystlinjen, hvilket beskytter Danmark mod oversvømmelse og erosion.
I stedet bliver der udført kystbeskyttelse ved hjælp af kampesten, så mange at der ikke er muligt at passere stranden tørskoet.
Til gene for de besøgende, der elsker at vandre langs kysten, til gene for den dårligt gående der vil besøge stranden.
Vandkvalitet
Som skrevet tidligere hjælper ålegræs med at forbedre vandkvaliteten ved at optage næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der ellers kunne forårsage algeblomster og eutrofiering (over gødskning med plantenæringsstoffer).
De hjælper også med at fjerne sedimentpartikler fra vandet og øger dermed vandets klarhed. Dette er vigtig for plantevækst og det marine liv, som er afhængige af lys for overlevelse.
Blåmuslingerne er også en vigtig del af fjordenes vandrensning, så ålegræsset får mere lys, og derved vokser og spreder sig hurtigere.
Kulstof
Ålegræs er en effektiv kulstof bindende plante. Ålegræsset optager kuldioxid fra atmosfæren under fotosyntesen, og lagrer kulstoffet i deres væv og i havbunden.
Dette bidrager til at reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren, og hjælper med at bekæmpe klimaændringer.
Efter beregninger ville Ålegræsset, der i dag er på ca. 220.000 hektar kunne medvirke til at nedbringe CO2 udslippet naturligt med ca. 10 millioner tons over en periode på 30 år og dermed begrænse CO2 udslippet i Danmark helt naturligt, hvis vi stopper med at nedbryde det.
En gennemsnitlig familie på 4 mennesker udleder ca. 17.000 CO2 gange 4 årligt.
Således vil det ålegræs, der nedbryder CO2-udslippet med 10 millioner tons over 30 år, dække omkring 4.910 familier, hvis vi antager, at hver familie består af 4 personer, og hver person i familien udsender 17 tons CO2 pr. år. så har ålegræsset haft den indflydelse på CO2 udslippet at det har dækket 19,640 mennesker hvert år i 30 år.
Så pas for alt i verden på det der er tilbage, og lad os håbe på de skud der plantes overlever og spreder sig til kæmpe ålegræsbede på fjordens bund. Selv om ulykken ikke er standset.
Det er mine beregninger, ud fra de data jeg har indsamlet.
Økosystemet
Det er vigtigt at beskytte og bevare ålegræsbede og andre vigtige økosystemer i fjorde og kystnære områder.
Menneskelige aktiviteter som forurening og bundskrab skader havbunden, og truer disse vigtige levesteder.
Gennem bæredygtig kystforvaltning og beskyttelse af naturområder kan vi sikre, at ålegræs og andre marine planter og dyr fortsætter med at gavne de økosystemer, de er en del af.
Stop det nu
Der er masser af ødelæggende ting der påvirker tilbagegangen af ålegræsset, jeg vil her komme ind på en række af de ting der kræver et øjeblikkeligt stop.
Det værste er nok at man ikke kan trænge igennem til de der sidder og lovgiver omkring det, de tænker mere på ussel mammon end miljøet i Danmark.
Sandsugning, landbruget, dumpning, trawl og havbrug.
Sandsugning
Sandsugning er en af de ting der bør standses, masser af ålegræs er ødelagt ved dette, det bliver suget op af bunden med rode, sammen med en masse andre planter der hjælper havmiljøet.
Eksempelvis i Køge Bugt suges der sand op fra havbunden til brug ved Avedøre.
Det latterlige ved dette er at det er forbudt at trawle inden for 3 sømilegrænsen pga. ødelæggelse af havbunden, men sørme om ikke det er tilladt at sandsuge, så der opstår dybe iltfattige huller, og ålegræsbede destrueres af disse flydende gravemaskiner.
Svovlbrinten bobler op fra de dybe mørke huller, som sandsugningen står bag. Endnu engang viser det at havet udnyttes og voldtages af bygge giganterne, der kun tænker i kroner og ører, og er ligeglade med deres efterkommere.
Menneskets behov skal endnu en gang dækkes på bekostning af havmiljøet.
Landbruget
Plantegift og gødning er med til at dræbe alt liv i havet omkring os, hvis vi skal se vore børnebørn fiske og bade i rent havvand, skal der sættes en stopper for de påvirkninger landbruget har når de bruger sprøjtegifte.
Også drikkevandet bliver forurenet af sprøjtegifte, det gælder for os alle, vi skal over på miljøvenlige produkter også i husholdningen.
Et bæredygtigt landbrug skal vi have, et der bevarer den jord de dyrker og ikke slår den og havmiljøet ihjel.
Desværre viser de regeringer vi har haft, ikke mod og vilje til at få sat gang i omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug, et der tilgodeser den natur vores generation efterlader til kommende generationer.
Dumpning
Havne bebyggelse, beboelse med havudsigt.
Hvad kræver det, jo der skal fjernes en masse havbund fra der hvor der skal bygges, hvad stiller man op med det havbund ( forurenet slam) jo det klapper man da bare et andet sted i havet.
Der er klappladser flere steder i landet, alle stederne er biotoperne hvor der dumpes ødelagt af dette forurenende slam der indeholder giftstoffer.
Skibe kan følges her:
vesselfinder.com
Trawl fiskeri
Muslingeskrab
Trawl og muslingeskrab, er ikke godt for havet, muslingerne bidrager til iltningen, trawl ødelægger bunden og efterlader store bare motorveje hvor der skulle have stået ålegræs, tang, muslinger.
Trawlfiskeriet er heldigvis flere steder ulovligt nu, men er det for sent, har vi ryddet hvad der ryddes kan, vil der kunne rettes op på den skade der er sket.
Og hvis der kan, hvor lang tid vil der så gå.
Levesteder
Trawlfiskeri, der bruger tungt udstyr som bundtrawl, kan forstyrre og ødelægge bunddyrssamfund og levesteder på havbunden. Sådanne metoder kan føre til skader på sårbare marine arter og deres levesteder.
Denne trawler er afkortet, så den er under de 12 meter så den slipper for GPS tracker, man kan så selv tænke over hvorfor den vil slippe for årvågning.
Selvom trawlfiskeri ikke nødvendigvis ødelægger havbunden permanent, kan det tage lang tid for bunddyrssamfund og økosystemer at komme sig efter trawlingens påvirkning, især hvis det praktiseres de samme steder gentagne gange.
Bifangster
Trawlfiskeri har ofte høj bifangst, hvilket betyder, at mange uønskede arter, der ikke er målet for fiskeriet, kan fanges og dræbes. Dette kan omfatte truede arter, ungfisk af kommercielt vigtige fiskearter og andre marine organismer. Bifangst kan også føre til, at store mængder død eller døende fisk kastes tilbage i havet, hvilket kan forårsage miljøproblemer og bidrage til unødig ressourcespild
Havbrug
Havbrug er der mange af rundt omkring de danske kyster, disse opdræts steder er også med til at ødelægge havet omkring Danmark.
Se bare her, tydelige beviser på at der ikke tales sandt, blandt de der står for miljøet, omkring disse stærkt forurenende opdræts bure.
Der blev i hav burene udsat 271.344 fisk hvoraf 233.037 overlevede. De fik tilført 649,9 tons foder, heraf 35 tons foder indeholdende 205 kilo aktiv antibiotika.
Musholm Øst havbrug udledte a. 23,809 tons kvælstof b. 2,038 tons fosfor c. 87 tons organiske stoffer, rester af foderstoffer, fækalier og urin. For at forhindre begroning af havbrugs nettene bliver de indsmurt i gift. a. 2,258 tons kobber gift med 518 kilo aktiv gift. Hvor meget af denne giftige suppe ender i opdrætsfiskene.
Iltsvind
Selvom havbrugene prøver på at få deres opdrætsfisk til at fremstå som sunde opdrætsfisk, er jeg i tvivl omkring deres formuleringer om at havbunden på tre måneder kan reetablere sig selv.
Efter et bombardement af medikamenter, kvælstof, fosfor, 
organiske stoffer, rester af foderstoffer, fækalier og urin. Og ikke at forglemme den gift burene er smurt ind i.
Billedet her er kvalt ålegræs, jeg tvivler stærkt på der nogensinde vil kunne vokse ålegræs på bunden her.
Tak til Jan Henningsen for hans utrættelige kamp, for at støve beviser frem, der kan overbevise os alle om, at der noget der er helt galt på den måde vi behandler moder jord på.
Fotos: Jan Henningsen
Tekster: Michael Møller