Havørredens byttedyr

Børsteormen
slægt Nereis

Børsteormen her i Danmark opnår en størrelse på op til en meter, så står du ude på et rev og mærker noget der er på vej op i dine waders, kan det være en sådan krabat der sværmer. Børsteormen har et par kæber, nærmest som en Ørentvist, disse kæber kan nappe, for år tilbage var min fiskekammerat og jeg på en tur hvor jeg brugte Børsteorm som agn og han brugte sandorm, da hans sandorm var sluppet op, tilbød jeg ham et par Børsteorm, han tog gladelig imod. Da han satte en af dem på krogen bed den ham og han skreg som en stukket gris. Efter det skulle han aldrig fiske med den slags madding. Biddet er ikke spor farligt man får bare et chok når man ikke er forberedt på biddet.

Børsteormen sværmer i det tidlige forår, da forlader den sit bo på bunden. Steder hvor den optræder mest er ved muslingebanker og mudret bund. Altså opsøg disse pladser i det tidlige forår. Inde i bunden af fjordene lever mange Havørreder af disse ”slanger” jeg tror at Børsteormen kommer op af dens huller, måske for at spise, og da plukker Havørreden dem, har tit fanget Havørred der har været fulde af Børsteorm i både december og januar måned. Dette er en teori jeg har gået med længe, en anden grund til at Havørreden kan være fuld af Børsteorm tidligt på året er at Børsteormene flytter sig fra en ødelagt biotop forårsaget af naturlige årsager så som iltsvind (eller af mennesket i form af forurening, eller ødelagt bund p.g.a.muslinge fiskeri) til en sund biotop. Andre mener at Børsteormene allerede sværmer på dette tidspunkt, hvilket jeg ikke forstår, da jeg mener at have læst temperatur og månefase spiller en væsentlig rolle. Men tilbage til sværmeriet. Havørreden er særlig glad for dette sværmeri i de tidlige forårsmåneder, da mange af dem har været i åen for at videreføre slægten. Og de er nu sultne og guffer løs i alle de sværmende Børsteorm, der slanger sig af sted i vandoverfladen. Mange dage vil du når du går og fisker kunne se styrtdykkende Måger der ligesom Havørreden har Børsteormen på menukortet. Finder du skeletter efter døde Børsteorm er det tegn på at de har sværmet trods dette fisk en børsteorms imitation, Havørreden har stadig børsteormen i sin erindring. Fluefiskeri efter Havørreden i forårs månederne marts, april og maj, prøv også i december januar og februar. Valg af flue en Børsteormsimitation. Der findes mange slags Børsteorm en der også skal beskrives er en lille svend på 6-7 cm. farverne er brun rødbrun kroppen som en orm, den optræder i stor stil i fjordene har flere gange observeret den i Vejle fjord på natfiskeri, ser du en masse små tingster der farer imellem hinanden er det denne lille fætter, den kan gøre dit fiskeri særdeles fattigt eller rigt.

Mysis
Relicta
  
Mysis eller Myside er et lille krebsdyr på ca. 2 cm. der findes 27 forskellige arter af Mysiden herhjemme. Den starter med at yngle i april og maj og fortsætter indtil vandtemperaturen falder i slutningen af oktober måned, allerede i juni slippes de første unger op til ca. 50 stk. ud af hunnens rugepose og dette fortsætter hele sommerperioden.

Mysis er et fødeemne der har stor betydning for havørreden, og mange andre fisk, også fugle spiser denne lille pungreje. Om efteråret findes den i store mængder langs vore kyster, hvor havørreden så kan guffe løs af den. Se efter dem når du kommer til kysten, du vil blive forbavset hvor store sværme der kan være.
For nogle år siden havde jeg akvarier med Cichlider dengang tog jeg tit ned på Vejle lystbådehavn og fangede dem med net, der var de gerne i store sværme, og man kunne i løbet af ingen tid fange alle dem man skulle bruge til foder i vinterperioden.
Fluefiskeri efter Havørreden i månederne maj til november. Valget på en flue kan være en Mysisimitation.
Fluefiskeri efter Multen i månederne september og oktober. Valget på en flue kan her også vælges en Mysisimitation.

Hesterejen
Crangon Crangon

Et fødeemne for havørreden farven på hesterejen er grålig, den kan nå en størrelse på 5 til 7 cm. Optræder meget på sandbund. Træffes ved kysterne fra de første forårsmåneder. I vinterperioden opholder de sig på dybere vand. Hesterejens bevægemønster de kan bruge deres ben på bunden og de kan svømme rundt ved hjælp af halen og den mest anvendte måde at komme frem på er i små ryk. De ligger ofte nedgravet i sandet. Roskilderejen en anden art ligner meget Hesterejen er dog mere følsom over for omgivelserne end Hesterejen holder til hvor der er en god vegetation af ålegræs, Roskilderejen holder til alle steder på den danske kyst hvor forholdende passer den. Fluefiskeri efter Havørreden i månederne maj og juni. Valget på en flue kan være en Hesterejeimitation lavet i Lim. 🙂

Kutling  
Coryphopterus, Gobius, Pomatoschistus.
Kutlingen er en bundfisk der lever på lavt vand hvilket gør den til et eftertragtet byttedyr for Havørreden. Der er flere arter af denne lille fætter der har betydning for Havørreden. Den lille sand kutling, ler kutlingen, spættet kutling, sort kutling og endelig toplettet kutling. Størrelsen på disse ligger fra 5 til 18 cm. De bliver typisk 2 til 3 år gamle. Farverne svinger fra lys brun over i det mørke kroppen er bred fortil og slank bagtil. Kutlingens bevægemønster er små korte ryk hvilket gør den til en perfekt imitation til fluefiskeren. Her må jeg lige vende tilbage til akvariet igen, med det tænker jeg på mine gamle sneglehus legende Cichlider fra Tanganyika søen, også nogle af Kutling arterne ligger deres æg i sneglehuse.
Fluefiskeri efter Havørreden fra først i maj og resten af året. Valget på en flue kan være en Kutlingimitation

Tobis.
Ammodytes tobianus.
Her hjemme har vi to arter Kysttobisen og Tobiskongen, Kysttobisen er også den der går under navnet Sandgrævlingen.
Er vigtig føde for Havørreden Lever på og i sandbund ned til ca. 30 meters dybde, små individer ofte på meget lavt vand. Ligger ofte nedgravet om dagen og er mere aktiv om natten. Gyder det meste af året afhængig af lokalitet . En hun kan gyde op til 30.000 æg pr. gydning. Æggene lægges i fordybninger på bunden og klækker efter 1-2 uger. Ynglen er ca. 5 mm lang ved klækning og lever pelagisk nogle uger, til den ved en længde på ca. 1 cm søger mod bunden. Føden består af forskellige bunddyr, fiskeyngel og småfisk. Tobisens bevægemønster er hurtig svømning i snoende bevægelse i konstant bevægelse grundet den manglende svømmeblære. Tobisen graver sig ned i sandbunden når de ikke søger føde eller skal gemme sig for jagende Havørreder. Stopper de svømningen vil de dale mod bunden, hvilket udmærket kan efterlignes af både fluefiskeren og spinnefiskeren, med spinstop og hurtig indtagning. Kommer her til at tænke på en fangst en af mine kammerater gjorde for nogle år siden ved Egebjerggård, ved hurtig indspinning og spinstop af flue fisket på bobleflåd lykkedes det ham at fange en havørred på over 7 kilo.
Fluefiskeri efter Havørreden fra marts til slutningen af efteråret. Valget på en flue kan være en Tobisimitation.

Hundestejlen 
Gasterosteus aculeatus
Hundestejlen bliver imellem 5 og 11 cm. Den tre piggede hundestejle kan blive op til 11 cm. i saltvand. I ferskvand når den en længde på ca. mellem 5 og 8 cm. Den trepiggede hundestejle er udbredt over den nordlige halvkugle, dog findes der strækninger hvor den ikke forekommer. Den færdes langs en del af vore kyster på lavt vand i blandt vegetationen, især fjorde med brakvand og i nærheden af udløb fra små bække eller åer, går i stimer uden for yngle tiden. Ved Æbelø har jeg fanget en del Havørreder på en Hundestejle imitation, det er de hundestejler der forbliver i saltvand hele deres liv, andre vandrer til ferskvand hvor de leger og gyder. I parringstiden får hannen den røde farve på bugen og er blågrøn på ryggen, den vogter over den rede hvor hunne har lagt sine æg imellem 100 og 400 æg. Hundestejlen bliver ca.2 til 3 år gammel.
Hundestejlens bevægemønster den er frit svømmende i vandet, ved hjælp af halefinnen bevæger den sig fremad i små hurtige ryk, hvilket gør den til en perfekt imitation for fluefiskeren.
Fluefiskeri efter Havørreden fra sidst i marts til hen på efteråret. Valget på en flue kan være en Hundestejleimitation.

 

Tangsnarren 
Spinachia spinachia
Tangsnarren er 10-20 cm. lang, er medlem af samme familie som Hundestejlen. Kropsbygningen er lang og tynd med en spids snude og tynd hale, den har ca. 14 pigge ned langs ryggen, den er meget kantet i dens kropsbygning. Tangsnarren har en brunlig eller grønlig ryg bugen er hvid eller gullig, kan skifte farve i forhold til omgivelserne. Bruger finner og krop til fremdrift.
Optræder enkeltvis eller parvis i tang og ålegræs bælter, i de fine badekar der findes langs kysten.
Yngler ligesom Hundestejlen i maj og juni måned.
Hannen optræder i maj og juni måned i yngeldragt, på samme måde som Hundestejlen i en rødlig farve.
Fluefiskeri efter Havørreden fra sidst i marts til hen på efteråret. Valget på en flue kan være en Tangsnarreimitation

Ålekvabben 
Zoarces viviparus

Langstrakt og meget smidig krop. Hovedet er rundt, og munden har tykke læber. Ryg- og gatfinnen er meget lange og når hinanden ved halespidsen. Nær halen har rygfinnen en bugtning, og her findes et antal pigstråler. Skællene sidder dybt indlejret, og huden er glat og slimet. Har grønne knogler.
Hvordan imiteres Ålekvabbens yngel, der er et meget aktuelt fødeemne for Havørreden i december og januar måned , Ålekvabben parrer i august eller september måned, hunner er  drægtig i ca.3-4 måneder. Ungerne fødes i løbet af vinteren inde på det lave vand, en hun kan føde op til 400 unger de er ca. 5 cm. de er brunlige og har små pletter på kroppen.
Den lever på lavt vand. Specielt hvor der er brakvand og mudret bund. er der rigtig meget yngel efter Ålekvabben.
Fluefiskeri efter Havørreden fra december til marts. Valget på en flue kan være en Ålekvabbeimitation.

Silden/Brisling 
Clupea harengus.
Sildens krop er dækket af skæl som sidder meget løse. Farven er skinnende blå grøn. Sølvglinsende på bugen og blå grønlig på ryggen Silden er en stimefisk og stimerne kan blive flere kilometer lang og 30-40 meter dyb. Silden kan blive op til 25 år gammel. Silden har spillet en stor rolle i opbygningen af Danmark. De danske fiskere begyndte i slutningen af 1100-tallet at fange store mængder uden større anstrengelse. Historien fortæller, at bådene nærmest sad fastklemt på havet i de enorme sildestimer, og fiskerne kunne fange sildene med de bare næver uden brug af net.
Silden lever fra overfladen til ca. 250 meters dybde. Dog er den sild der lever i fjordene mest interessant for os fluefiskere, det er den vi skal imitere når vi skal fange den jagende Havørred.
Er du kommet på kastehold af en stime sild optræder der sandsynligvis også Havørreder omkring i stimen lurende på et offer, har mange gange fanget både Sild og Havørred på fluen ved Treldenæs, en sommernat derude på revet kan være ganske underholdende, både Havørreden og Silden kan fanges.
Det siges at Silden sover om natten? Nogen der har noget viden omkring dette må i meget gerne skippe en mail til mig via dette link E-mail
Brisling.
Ligner sild meget, men kan kendes på bugens række af kølskæl, som hos brisling stikker frem med en skarp spids, så midten af bugen fremstår savtakket. Af denne årsag kaldes brisling også skarpsild. Brisling har desuden mindre øjne og større skæl end sild, og hos brisling sidder bugfinnerne modsat sild hæftet foran starten af rygfinnen.
Bliver op til ca. 20 cm, men mest almindelig fra 8-12 cm.
Udbredt i Atlanterhavet fra Nord-Norge mod syd til Middelhavet og til Sortehavet. Desuden i Nordsøen og i hele Østersøen.
Som sild er brisling en udpræget stimefisk, som lever fra overfladen til ca. 150 meters dybde. Føden består af forskellig slags dyreplankton, mest cope-poder. I modsætning til sild foretager brisling ikke så lange vandringer. Som hos sild findes en række lokale stammer med noget forskellig biologi. Gydningen sker fra januar til juli måned afhængig af stamme. Fluefiskeri efter havørreden fra sidst i marts til hen på efteråret. Træffes også i vinter månederne i havne og ved kyst. Valget af flue kunne være en silde imitation.

Tangloppen  
Gammarus locusta
En lille lækkerbisken af et krebsdyr for Havørreden. Tangloppen kan blive op til 2 cm. hunnen er betydeligt mindre, findes overalt langs med de danske kyststrækninger. Opholder sig i tangen, deraf navnet farverne er mange små grønne brune eller gule Tanglopper stortrives langs vor kyster, har til tider fanget Havørred der udelukkende havde disse små bæster i mavesækken.
Billedet af de to Tanglopper er et par der parrer sådan optræder de ofte de kan hænge sammen meget længe.
Tangloppen yngler hele året og er der for et foretrukkent byttedyr for Havørreden.
Fluefiskeri efter Havørreden hele året. Valget på flue en Tangloppe imitation.

Tanglusen
Idotea baltica

Tanglusen bliver ca. 3 cm. kroppen er fladtrykt og bred. Der er forskel i størrelse på hanner og hunner, som ved Tangloppen er det hannen der er den største. Tanglusen varierer på samme måde som Tangloppen i farver, og skifter farve efter opholdssted ofte er den grøn brun eller sort med hvide pletter. Når den bevæger sig er det i en hoppende bevægelse, den er mest aktiv i de mørke timer om dagen sidder den og gemmer sig blandt ålegræs og tang

Hornfisken  
Belone belone

En god sportsfisk og et ofte overset fødeemne for Havørreden, sidst i april eller starten af maj måned når de første varme dage får vandet op på en for Hornfisken velbefindende temperatur indfinder de langnæbbede dyr sig langs vore kyster. De ankommer for at føre slægten videre. Gydningen sker på få meters dybde, man ser dem lege tæt under land, mange gange vader man rundt i dem uden at de føler sig forstyrret selv fluen og blinket ignorerer de. Det eneste der interesserer dem er at føre slægten videre og få gydningen overstået.
Hunnen gyder op til ca. 40.000 æg der klækker efter ca. 4 uger, de nyudklækkede unger er ca. 2 cm. lange efter kort tid begynder de at ligne den voksne fisk, underkæben udvikles hurtigst. Yngelen opholder sig tæt på kysten indtil efteråret hvor de forlader de danske kyster sammen med de voksne for at drage afsted til dybere vande omkring de Britiske øer.
Udseende slank torpedoformet langt næb sølvfarvet bug med blå grønlige skæl.
Fluefiskeri efter Havørreden hele året. Valget på flue imitation efter Hornfiske yngel

Blæksprutten 
Alloteuthis subulata 

Den ti armede blæksprutte findes der omkring 20 arter af i de danske farvande, mange af dem er gæster fra Atlanterhavet. Her beskriver jeg lidt om arten Alloteuthis subulata en mindre blæksprutte på 12 til 15 cm. der er et fødeemne for Havørreden. Kroppen er tilspidset bagud, bagenden er spinkel og spids, kroppen er forsynet med finner, kropsfarven er hvidlig med rødbrune pigmenteringer. Den skifter farve efter opholdsstedet, falder sammen med omgivelserne svømmer den i ålegræs biotoper er den grønlig, svømmer den ved klippekyst er den brunlig, maskeringens mester. Sugekopperne er stilkede og forsynet med kitrinringe to af dens arme fungerer som fangarme Den gyder i Nordsøen og Kattegat i juni og juli måned. Æggene klækker i løbet af 4 til 6 uger hvorefter yngelen drager væk fra vore farvande for at vokse sig store og vende tilbage året efter for at gyde. Opholder sig normalt omkring sandet og hård bund.
Image2: Roddy Williamson
Image3: Foto Ron Offermans
Image4: Foto Ron Offermans