Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, fisketure og tidligere arrangementer.

Skanseodde Fiskeri

Det er ikke uden grund at Østerstrand er besat med bundgarn fra Trelde Næs over den Blå Sten til Skanseodde.
Skanseodden er ikke en stor plads men man kan sagtens være en to –tre stykker ad gangen.

Hotspot

Det er det lille hotspot ved anden høfde fra Shell hegnet der er stedets kerne. Især for begyndere i kystfluefiskeri. Dette høfde er skredet sammen og har dannet er lille rev der kan dækkes med kast på 10 – 20 meter så her kan alle være med. Det er ikke tilladt at gå forbi hegnet til Shell.

Skansen

Erfaring

Jeg har gjort den erfaring med høfden at højvande eller stigende vand er bedst. Da er der strøm over revet. Vindretningen er ikke så vigtig, men østenvind kan gøre vandet plumret. Slet ikke så slemt som ved den blå sten. Jeg står helst i vandkanten på høfdens venstre side, så strømmen fører flue/blink over revet. Ofte hugger fisken når flue/blink er mellem klokken 2 og 3 hvilket er 2-3 meter fra land. Så lad for guds skyld være med at stå på selve høfdet ved Skanseodde når du fisker her.

Om stedet har en årstid hvor det er bedst, ved jeg ikke. For de få der fisker der jævnligt jeg snakker med fanger hele året. Dog mest om natten om sommeren. Selv har jeg de bedste tider i vinter – forår ved solnedgang og højvande.

Når man nu er flere på stedet, skal men ikke snyde sig for en tur med spinnestangen hen mod Shell-hegnet. På en vindstille dag med strøm afsløres der flere store sten, der laver strømhvirvler i overfladen.

Som hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn. Husk Fisketegnet

Parkerings forhold nede i bunden af Dronningensgade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Designet af Morten Møller - MMwpweb | Copyright © All right reserved 2002 - 2021 by Fluefiskersiden.dk