Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, både Jylland og Fyn. fisketure og masser af fluefisker tips..

Fiskeri Andkær Vig

Fiskeri Andkær Vig er på østsiden afgrænset af Holtser Hage, og på vestsiden af en pynt med et rev, som går et godt stykke ud og dog parallelt med stranden.

Badekarret

Man skal fiske i en vifte, så man også får affisket ind mod land, der kan stå fisk alle vegne. Badekarret inde ved stranden er også hot, så ikke for langt ud. Man kan fra pynten vade helt ud på revet, og man kan komme et godt stykke ud fra stranden inde i vigen.
I knækket ind i Andkær Vig står der tit fisk, hvor vandet kører lidt rundt, her samles føden. Og det har ørrederne fundet ud af. Jeg har fisket en del her med mit lette grej.  Det har været en fornøjelse at få et par pæne ørreder, så er der flex på klingen.

Fisk nær land

Andkær Vig er lavvandet med en kedelig lidt mudret sandbund, lidt spredte tangbuske og sten. Fiskene elsker det. I det lave vand kan man vade utroligt langt ud, og det gør de fleste. Der er mange, der kun kan fiske, når de står i vand til livet. På dage med kraftig ebbe så ja, men ellers ikke.
Ved højvande står fiskene tit tæt på land, og jeg står i strandstokken og fisker, eller lidt ude og fisker næsten parallelt med strandbredden.

Grønlændere

Der et fint fiskeri efter grønlændere i vigen, og det er ikke uden grund, et af de mest besøgte steder i det tidlige forår.
Inde i bunden på siden mod inderfjorden, har der været en pragtfuld strandeng med høje siv. Den er desværre skamferet af lodsejerens dræning og opsætning af hegn, men der er heldigvis stadig fisk.
Foran er en stensætning parallelt med stranden, og hvis vandstanden er tilpas høj, så er der et fremragende fiskeri inde ved stenene.

 Som hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn. Husk Fisketegnet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Designet af Morten Møller - MMwpweb | Copyright © All right reserved 2002 - 2021 by Fluefiskersiden.dk