Kuller

Melanogrammus aeglefinus – Familie: Gadidae

Sammen med torsken og sejen hører kulleren til de fiskeri-mæssigt vigtigste arter inden for torskefamilien (Gadidae). Den har tre rygfinner og to gatfinner. Desuden har den en lille skægtråd og en mørk sidelinie. Den kendes nemt på den mørke plet over brystfinnen. Kødet minder meget om torskens, men flagerne er mindre og det er en smule mere tørt.

Kulleren findes i det østlige Atlanterhav fra Biscayen til Island, Svalbard og Kola Halvøen. I danske farvande indtil Øresund og bælterne. Den mørke plet på kullerens brystfinne siges at være et tommelfingeraftryk, som apostlen Skt. Peter efterlod, da han holdt fisken og fandt tempelskatten. Samme historie er knyttet til Skt. Petersfisken. Pudsigt nok findes ingen af de to arter i Genezareth Søen, hvor hændelsen ifølge legenden fandt sted!

Til forskel fra så mange fisk i dag, må kulleren fanges åren rundt.

Levevis

Kulleren lever af blandt andet fiskeyngel og orme. Kulleren lever i 20 til 300 m dybde på sandet bund. Gyder i marts-juni på 100-150 m dybde. Æggene er små, og en hun kan gyde op til 1,8 mio. æg. Æggene klækker på ca. 2 uger og 4-5 cm lange søger de små kullere mod bunden. Kulleren kan blive over 20 år gammel. Hovedparten af kuller, der landes i Danmark fanges med trawl, men der landes også kuller der er fanget på krog el. pilk. Fordelen ved krog- og pilkfiskeri er først og fremmest, at den er skånsom overfor fisken. Det er fra august til november, at der fanges flest kuller, men der fanges kuller året rundt. Typiske fangstmål går op til 45 cm og ca. 2 kg. Danmarksrekorden er 5 kg. og verdensrekorden hele 17 kg.

Kødet er hvidt, velsmagende og fast. Kødet på en kuller minder om torskens, men med en mere fast konsistens. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange eller lyssej.

Engelsk: Haddock

Tysk: Schellfisch

Fransk: Eglefin

Tysk: Seeteufel
Fransk: Baudroie, lotte