Laks

Salmo salar – Familie: Salmonidae

Laksefamilien levede oprindeligt kun på den nordlige halvkugle. Hovedparten af laks kommer idag fra dam-brug. Laksen er meget følsom over for forurening. Den kræver rent, koldt og ilt-holdigt vand. Den vilde laks bliver i det vandløb, hvor den er født, indtil den er 2 til 4 år gammel. Derefter vandrer den til elvens, åens eller flodens udmunding og ud i havet, hvor den langsomt tilpasser sig saltvandet. Den vender efter 1 – 3 år tilbage til det vandløb, hvor den blev født. Under vandringen indtager den ingen føde. I vandløbet gyder laksene. Efter gydningen er de totalt udmattede og næsten alle laksene dør herefter. Kun ca. 4 – 5% gennemfører to gydninger.

Laksen er svær at skelne fra havørreden, men har følgende karakteristika: Dens hoved er mindre, kroppen normalt slankere og haleroden er tyndere, og sidst men ikke mindst gællegitterstavene på forreste gællebue er stavformede. Karakteristisk for laksen er, at både dens udseende og dens levevis ændrer sig flere gange i løbet af dens liv.

Levevis

Laks i ferskvand lever af småkrebs og småfisk. I havet lever den af rejer, sild, brisling og blæksprutter, og i havbrug af fiskemel – produceret specielt til laks. Laksen er en højt værdsat spisefisk med fast,

lyserødt kød. Farven skyldes det røde farvestof i f.eks. rejer, der er en af dens favoritspiser. Det mindste fangstmål er 60 cm. Hanlaksen kan blive op til 150 cm lang og veje 40 kg. De største hunner er op til 120 cm lange og vejer 20 kg. Danmarksrekorden for lystfiskere er fra 1954 og lyder på 26,5 kg.

Engelsk: Salmon

Tysk: Lachs

Fransk: Saumon

Eftertragtet og lyserød

I Danmark er laksen en eftertragtet spisefisk, og den er let at kende på det faste, lyserøde kød. Laksekødet får denne farve via det røde farvestof, som findes i f.eks. rejer – en yndlingsspise for laks.

Tidligere var laksen en eksklusiv spise, men efterhånden som man er begyndt at opdrætte laks, er fisken blevet tilgængelig for flere mennesker. Der er sæson for laksen hele året pga. de mange opdrættere.

De fleste af de laks, der bliver spist i Danmark, er opdrættet i havdambrug i Norge. Her bliver de fodret med fiskemel, som er fremstillet specielt til laks. Det betyder bl.a., at der er tilsat naturlige røde farvestoffer fra diverse skaldyr, så også de opdrættede laks får den karakteristiske lyserøde farve.

De mange fordele ved laks

I forhold til andre fisk er laksen en fed fisk med cirka 12 g fedt pr 100 g fisk. Det er imidlertid det "sunde fedt", man finder i laksen (såvel som i alle andre fisk). Næringsmæssigt er laksen meget rig på D-vitamin.

Når laksen skal på middagsbordet, er der mange muligheder. Den er nemlig velegnet til både pande, ovn og grill, og kan kombineres med utallige grønsager.

Ofte anvendes laksen også til frokostretter, såsom gravad laks, røget laks, laksefrikadeller etc. Også laksens rogn er ved at vinde indpas som et supplement til den kostbare kaviar fra støren.

Laksens kendetegn

Det er svært at give en endegyldig beskrivelse af laksen, for den skifter nemlig udseende flere gange i løbet af et lakseliv. Som udgangspunkt ligner den en havørred, men der er dog visse kendetegn, som adskiller laksen fra havørreden og andre laksefisk.

For det første har laksen et mindre hoved samt en slankere krop. Dens halerod er tyndere, og gællegitterstavene på laksens forreste gællebue er stavformede.

De største hanlaks kan blive op til 1,5 m lang og veje 40 kg, mens en hunlaks kan veje 20 kg og blive op til 1,2 m lang. Mindstemålet for en laks lyder på 0,6 m, og fisken er totalt fredet fra 16. november til 15. januar. Denne periode kan desuden udvides fra område til område.

Levested og levevis

En vildlaks bliver født i et vandløb, hvor den lever af småkrebs og småfisk. Den bliver i vandløbet, indtil den er 2 til 4 år. Så begynder den at "vandre" ud mod havet, og under rejsen tilpasser laksen sig langsomt til saltvandet.

Den vokser hurtigt, og der sker ændringer i dens udseende. Skindet ændrer sig fra at være broget til at være sølvglinsende med enkelte sorte pletter.

Derudover bliver laksens krop rundere, og hovedet tilspidses. I havet lever laksen af rejer, sild, brisling og småfisk.

Efter et par år i havet søger laksen tilbage til sit oprindelige vandløb. Denne rejse starter i april, og under vandringen spiser laksen ikke noget men tærer af sine fedtreserver.

Her ændres dens udseende igen – denne gang til "yngledragt". Hannen får stærke røde, blå og gule farver, og på underkæben bliver der dannet en slags krog.

Efter at hannen har befrugtet æggene, foregår gydningen på gruset eller sandet bund, hvor æggene bliver beskyttet og gemt af hunnen.

Det er hårdt for laksen at formere sig… efter gydningen er de meget udmattede, og næsten alle laks dør hurtigt efter. De, der har kræfter til det, vender tilbage til havet for at genvinde deres styrke. Kun 4-5 % opnår at gennemføre to gydninger.