Lange

Molva molva – Familie: Gadidae

Langen er en af de største arter inden for torskefamilien og ligner en krydsning mellem en torsk og en havål. Kroppen er rund og skinner blåligt. Karakteristisk for langen er dens flade hoved og den lange skægtråd. Den har en kort forreste og en lang bageste rygfinne samt en lang gatfinne.

Langen er en god spisefisk med hvidt, fast kød, der minder om torskens.

Blå lange (Molva dypterygia – Familie: Gadidae)

Blå langen har en mere fast konsistens i forhold til den almindelige lange såvel som torsken. Især eftertragtet af Franskmændene, hvortil de fleste landinger går.

Lange findes i det østlige Atlanterhav fra Biscayen til Island og Kola Halv-øen. I Danmark indtil Bornholm. Lange har ikke overraskende en langstrakt krop. Lange har en skægtråd midt på underkæben. Den har to rygfinner, den første er kort, den anden lang og når til halefinnen, men er adskilt fra denne. Lange kan blive op til 2 m lang og veje op til 45 kilo. Fanges med krogline eller i trawl. Er også en populær sportsfisk, især ved fiskeri på skibsvrag. Et enkelt vrag kan rumme mange store langer.

Mindste fangstmål findes ikke. Den normale maximale størrelse og vægt er 160 cm og 35 kg. Danmarksrekorden for lyst-fiskere er fra 1995 og lyder på 26,5 kg

Levevis

Langen er en udpræget bundfisk ned til ca. 1000 m dybde. Langen lever normalt i dybder på 50-600 meter. Jo dybere vandet er, desto større bliver fisken. Trives bedst ved hård bund. Grådig rovfisk, som æder næsten alle slags bunddyr og fisk. En fin spisefisk. Bruges også en del til klipfisk, saltet og tørret.

Langen lever af bunddyr og fisk, såsom kulmule, sej og -sperling, men også af egne artsfæller.

Fra april til juli gyder langen 20 millioner æg i 100 til 200 meters dybde.

Engelsk: Ling

Tysk: Leng

Fransk: Lingue