Lyssej

Pollachius pollachius – Familie: Gadidae

De store lyssej findes ofte ved tilvoksede skibsvrag. Lyssejen lever nær bunden og gerne ved kystområder, hvis saltindholdet ikke er for lavt. Lyssej kaldes også lubbe eller blåsej. Lyssejen fanges af trawlere og garnfiskere. En del garnfiskere specialiserer sig således i at sætte garn omkring skibsvrag.

Lyssej kaldes også lubbe eller blåsej. Karakte-ris-tisk for lyssejen er, at den, i modsætning til den nærtbeslægtede sej, lever ved kystområder. De store fisk færdes ofte ved tilvoksede skibsvrag. Lyssejen er en af de mest populære sportsfisk for kystlystfiskere.

Lyssejens ryg er brun og den mørke sidelinie buer over brystfinnen. Gattet ligger under første rygfinne. Skægtråden mangler og underbiddet er kraftigt. Kødet er fast, lyst og delikat.

Levevis

Unge lyssej lever af orme og mindre skaldyr, mens de ældre lever af sild og brisling. Lyssejen gyder op til 200.000 æg fra februar til april på ned til 100 meters dybde. Lyssejens gydning foregår tæt på lyssejens stamsted i en vandtemperatur på mellem 8 og 10 grader. Lyssejen har en meget fast konsistens i kødet. Meget fastere end kulmulens, noget fastere end kullerens og lidt fastere end torskens. Lyssejen er meget velegnet til retter i ovnen, ligesom den er god til at binde sammen i farsretter.

Mindste fangstmål er 30 cm. Danmarksrekorden for lystfiskere var i 1993 8,4 kg. Lyssejen lever fortrinsvis nær bunden, både ved kyster og indtil 200 meters dybde. Den tåler ikke for lavt saltindhold.

 

Engelsk: Pollack

Tysk: Pollack

Fransk: Lieu jaune/colin jaune