Mørksej

Pollachius virens – Familie: Gadidae

Mørksej kendes også under navnene gråsej eller bare sej. Sejen er meget glubsk og søger ofte ind til kysten efter føde. Fiskerne kalder fisken for mørksej i modsætning til lubben, der kaldes lyssej.

Sejen er den mørkeste af sine artsfæller i torskefamilien. Den har en blåsort ryg og en næsten lige, lys sidelinie. Skægtråden mangler – eller er ganske lille – og den har underbid. Gattet er placeret under den bagerste del af den første rygfinne. Kødet er en smule mørkere og blødere end torskens.

Mørksejen kan blive op til 1,6 meter lang og veje op til ca. 30 kg. Mørksejen findes i det østlige Atlan-terhav fra Nord-Spanien til Island og Kola Halvøen. I danske farvande indtil Øresund og bælterne. Der bliver i Danmark fanget ca. 5.000 tons mørksej om året. Mørksejen har en blåsort ryg og en næsten lige sidelinie.

Levevis

Mørkejen gyder sine æg i havvand med høj saltholdighed og temperaturen skal være mellem 6 og 8 grader. Mørkesjen er en vandrefisk, som lever i stimer eller nær bunden ned til 250 meter. Mørksejen er glubsk og søger ofte ind til kysten efter fisk, primært sild, tobis og mindre blæk-sprutter samt lyskrebs. Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Kødet på en mørksej har et svagt gråt/rosa skær. Sammenlignet med torsken er kødet på en mørksej blødere og med en mere markant smag.

Mørksej fanges næsten udelukkende med trawl. Trawlet er det mest udbredte fangstmetode i fiskeriet. Trawl er blevet populært på grund af en høj effektivitet, men især bomtrawl er udskældt fordi fangst-metoden er hård mod havbunden og fiskeyngel. Ved bundtrawl, som iøvrigt også er den mest udbredte form for trawlfiskeri, slæbes trawlet hen over havbunden og fanger fisk fra bunden og 10-15 meter op. Fangsten samles i en kæmpe pose bagest i trawlet.

 

Engelsk: Saithe

Tysk: Seelachs

Fransk: Lieu noir