Skærising

Glyptocephalus cynoglossus – Familie: Pleuronectidae

Skærisingen kendes på den meget slanke kropsform. Skærising fanges året rundt, men primært fra det tidlige forår til efteråret. Skærisinger findes i Atlanterhavet fra Biscayen til Island og Svalbard samt fra Grønland til den nordøstlige del af Nordamerika. I danske farvande indtil bælterne.

Levevis

Skærisingen lever af bunddyr som muslinger m.fl. Skærisingen kan træffes helt ned til ca. 1500 meters dybde. Findes i næsten alle dybe norske fjorde, hvor fisken meget af tiden ligger på bunden, dækket af et tyndt lag bundmateriale. Gydningen finder sted om sommeren. Æggene gydes ved bunden på dybere vand. Skærising er en meget fin spisefisk, der sjældent når ud til fiskebutikkerne. Skærisingen er kvalitets- og prismæssigt på højde med rødtunge.

I Tyskland hedder skærisingen iøvrigt ”Rotzunge”, mens den rigtige rødtunge hedder ”Echte rotzunge”. I England kaldes skærisingen for ”Witch” – måske grundet den giftige pig. Skærisingen er især eftertragtet i Sydeuropa, hvor den betragtes som en af de fineste spisefisk.