Skalle

Skalle (Rutillus rutillus)

Kendetegn:Skallen er en temmelig højrygget, men lille slank fisk. På ryggen har den en grå eller blågrøn farve, som toner over i lysere sølvfarve på siderne, bugen og finnerne.

Forplantning: Skallen gyder i perioden fra maj til juni på lavt vand. Gydningen sker i store stimer og under meget plasken. Hannen udvikler små vorter i gydeperioden. Hunnen gyder op til 100.000 små klæbrige æg, som hannen straks befrugter. Æggene hæfter sig til vandplanter og klækker efter godt 7 dage. Skallen krydser sig ofte med rudskallen, men også krydsning med brasen kan være aktuel. Mange store skaller er ikke rigtige skaller, men derimod krydsninger.

Levevilkår:  I næsten alle søer, åer, moser, tørvegrave og lignende findes skallen. Den er en utrolig aktiv fisk, der svømmer rundt i stimer nær vandoverfladen. Skallen spiser næsten alt hvad den kan komme i nærheden af. Helt unge skaller lever af plankton og alger, men vender sig hurtigt til orme, insekter, krebsdyr, småfisk, fiskeæg og vandplanter. Hvis man ikke kan fange større fisk, ja så er der næsten altid tonsvis af skaller tilstede. Fisken bliver sjældent over 1 kg.