Skolæst

Familie Macrouridae – Langhalefamilien
Latin: Coryophaenoides rupestris

Kendetegn:
Snuden er but, og hovedet er stort med store øjne. Rygfinnen er lang, men relativt lav. Halen er lang og tynd. Farven er ensartet grå.

Størrelse:
Op til ca. 1 meter. Mange fisk taber halespidsen under fangst.

Udbredelse:
Findes i det meste af det nordlige Atlanterhav fra vest for Irland til Nord-Norge, Island, Grønland og det nordøstlige Nordamerika. I danske farvande indtil dybere dele af Skagerrak.

Biologi:
Bundfisk på dybt vand fra 100 til 2000 meters dybde. Føden består af krebsdyr, især rejer. Gyder efterår/vinter på 400-900 meters dybde. En hun kan gyde op til 16.000 æg, som er lidt større end hos torskefisk generelt. Æggene er pelagiske, men flyder ofte dybt nede i vandsøjlen.

Fiske/madværdi:
Fanges som bifangst under trawlfiskeri. Kan spises, men landes ofte som industrifisk.
Skolæst er en værdfuld spisefisk i det sydlige Europa
Da skolæsten fanges på meget store dybder går den hurtig i forrådnelse når den bliver bragt til overfladen, og er derfor meget svær at tilberede.