Stalling

Stallingen Latinsk navn: Thymallus thymallus
Familie Thymallidae
I Danmark fandtes stallingen kun i den del af Vestjylland, der ikke var dækket af is under den sidste istid. For en del år siden lykkedes det med held at udsætte den i Gudenåen og i Uggerby Å i Vendsyssel.

Stallingens kendetegn er en imponerende høj, smuk og lang rygfinne. Kroppen er strømlinet som ørredens dog  med store skæl. Munden lille og tilspidset med lidt overbid. Grundfarven varierer meget, ryggen kan være blålig, grønlig eller grå med sølvagtige sider. Siderne er sølvgrå eller gyldne med perlemorsglans. Over hele kroppen er der fordelt små sorte pletter. Desuden har den en lille finne (fedtfinnen), der findes på oversiden tættest på halefinnen. Denne kendetegner at den hører til blandt laksefiskene. I yngleperioden ændrer kroppen farve til grøngylden, ryg og gatfinner bliver flammende røde.

Kødet er hvidt og fast med en delikat smag.

Stallingen lever af døgnfluelarver, stallingen spiser blandt andet larver af Vårfluer og Dovenfluer. Derud over orme, igler, snegle, tanglopper og mange slags insekter.

Stallingen fanges på små tør fluer og nymfer. Den kan desuden fanges på maddiker, orm, små blink og en spinder.

Mindstemål og fredning: Stallingen er totalt fredet fra 15. marts til 15. maj.
Mindstemål: 33 cm

 

Udbredelse:

Stallingen er udbredt I Mellemeuropa samt I egnene omkring Østersøen. I den nordøstlige del af udbredelsesområdet findes den i søer, og i den østlige Østersø træffes den i brakvand.

Størrelse:

Den normale maximale størrelse og vægt er 70 cm og 3 kg, men i Danmark fanges dog flest langt mindre eksemplarer.