Tun

Kendetegn:
Minder i kropsform om en makrel. Hovedet og forkroppen er dækket af store hårde benplader, mens bagkroppen har skæl. Mellem bageste rygfinne og halen, samt mellem gaffinnen og halen findes et antal små finner. Halefinnen er smal og meget stiv.

Størrelse:
Rekordfisk på over 700 kilo er kendt, men sådanne store fisk er sjældne nu om dage.

Udbredelse:
Findes i alle varme samt tempererede havområder. Tun foretager lange vandringer. De tun, som gyder i Atlanterhavet ud for Portugal, vandrer efter gydningen mod nord på fødevandring. De største tun vandrer hurtigst, og når først frem til de nordlige områder. Det drejer sig om fisk på 150-200 kilo, som vandrer i stimer, der består af 40-50 fisk. Disse store tun kommer til nordlige farvande i juli måned, men trækker ud igen i løbet af august. Samtidigt hermed ankommer større stimer af mindre tun (50-100 kilo), som trækker ud igen i løbet af efteråret. Hvert år ses en del tun ved den norske vestkyst. Tidligere var det ikke ualmindeligt med adskillige store tun i Øresund, men nu om dage fanges der kun et par tun om året i danske farvande. 2016 er der observeret mange Tun i Danamark. 

Biologi:
Svømmer pelagisk i større eller mindre stimer. Jager ofte andre pelagiske stimefisk som sild, hornfisk.og makrel. Kan dog også æde blæksprutter og bundlevende fisk. Gydningen foregår på 8-10 meters dybde bl.a. i Middelhavet og i Atlanterhavet vest for Portugal. I gydeperioden udvikler hannerne gyldne pletter på kroppen. Æggene gydes frit i vandet og klækker efter et par dage. Ynglen er også pelagisk. Tun kan blive 15-20 år gammel, og den bliver kønsmoden 3-4 år gammel.

Fiske/madværdi:
En fremragende spisefisk, som har stor økonomisk betydning i alle verdensdele. Tun er endvidere en højt værdsat sportsfisk, som kæmper voldsomt.