Æbelø den 21.6.2013

Kajak og fisketur til Æbelø 2013 Vi havde aftalt at mødes på P Pladsen ved Jersore kl. 9.00. Michael var der allerede da jeg ankom og var klar til afgang, jeg fik hurtigt pakket kajakken så vi kunne starte turen lidt i 9.00. Vi sejlede over, og op mellem Dræet og Æbeløholm så vi havde læ hele vejen op langs øen til Nordre Bråd ved fyret. Turen tog ikke meget over en times tid, 10.05 var vi der, hvilket jeg syntes var ret godt, i og med det var første gang jeg var på rigtig langfart i min nye kajak. På vejen så vi af til fisk i vandoverfladen, og en helt fri af vandet.

Fugle livet er forrygende uden jeg dog kender navnene på de mange arter, men der er rigtig mange. Da vi nåede Nordre bråd kom der lidt bølger der skulle forceres men det gik fint. Michael var først i land, og kunne ikke undgå at blive lidt våd, jeg kunne så bare sejle ind med fuld fart og Michael tog spidsen af kajakken så jeg kunne stige tørskoet i land akkurat som hvis det havde været konen han havde med, jo galant det er han. Nu kom der til gengæld lidt malurt i bægeret, for det syn der mødte os på stranden var langt fra kønt, hvorfor kan folk ikke tage deres eget affald med hjem, det fylder og vejer som regel mindre, og det er ikke pænt at efterlade det til andre. Vi regnede ikke med det var lystfiskere, for sådan er vi forhåbentlig ikke.

Vi fik nu rigget fluestængerne til og begyndte fiskeriet mens der stadig var lidt højvande, en enkelt undermåler tog min flue, og Michael mistede en under målet som han udtrykte, se i filmklippet på YouTube kanalen. Resten af formiddagen gik med at få lidt at spise, og så et plads skifte til en plads hvor der lå lidt væltede træer så vi kunne slå en TARP (presenning) og et regnslag henover hvis det skulle blive nødvendigt, og det blev det.

Men først havde vi noget udmærket vejr til fluefiskeri. Ind imellem kom der dog nogle kraftige byger. Vi fik dog ingen bid, men så kan man jo altid nyde når fluen flyver ud over vandet og man har nogle gode kast. Efter aftensmaden kom der så mere gang i vandet og Michael fik en ørred, han valgt dog at genudsætte den da han var i tvivl om den kunne holde målet, det viste sig dog at det kunne den godt efter jeg havde fundet målebåndet frem og han kunne få afsat et nyt mærke på sin nye stang. Der gik dog ikke lang tid før han havde bid igen og denne gang var den pænt over de 40 cm. En flot blank fisk, lige som den skal være.

Vinden var nu drejet mere og mere over i vest og den var tiltaget i styrke. Vejrudsigten til trods kom Niels. Han var gået over ved lavvande, men det skulle vise sig at det blev kort tid vi endnu kunne fiske, regnen og vinden var nu ved at gøre det helt umuligt at fiske, vindstyrken var kommet op over de 12 meter pr. sek. Så vi måtte alle tre krybe i ly, en times tid senere blev der lidt stilstand i nedbøren, så Niels også kunne få sat noget op til at krybe i ly for vejret. Michael var den sidste der opgav fiskeriet, selv med et korterer forfang var det umuligt at styre, han havde dog et par gode puf til fluen og en fin fisk med inde og vende, men det gode hug udeblev.

Vinden blev ved med at tiltage i styrke, og natten gik nu med at holde på regnslaget, og min TARP var kommet til at virke som en vindtunnel der hele tiden truede med helt at blæse væk, de kære meteorologer havde intet sagt om hård kuling fra vest. Kl. ca. 6.00 pakkede Niels sammen og begyndte den lange hjemtur. Hurra for Niels, det kan man sige var godt gået, og synd for ham at han ikke kunne få lidt tidlig morgen fiskeri. Ved syv tiden var vinden endnu ikke aftaget og bølgerne var umulige at sætte kajakkerne i, så vi besluttede at bære bagagen og kajakker ned omkring den næste pynt, en stækning på ca. 250- 300 meter. Her var der så til gengæld så meget læ at vi kunne søsætte kajakkerne. Vi gik turen tre gange først med bagagen og efterfølgende kajakkerne.

Endelig tid til morgen mad, og den forudgående aktivitet havde givet os varmen i kroppen. Vi kunne nu se på dagen med andre øjne, om end de ikke var helt friske. Efter morgen maden fik vi pakket helt sammen og kunne i roligt vand begive os ned omkring Østerhoved. Her var vinden til gengæld gået mere i syd og bølgerne havde rejst sig, dog ikke mere end de lige akkurat kom ind over spidsen af kajakken. Vi talte lidt om hvad vi nu skulle og Michael sagde at det var bedst at ro direkte op mod bølgerne, han skruede lidt op for tempoet, så jeg ikke kunne følge med, jeg havde simpelthen ikke et ekstra gear i armene, men følte trods bølgerne at det gik pænt fremad, han ventede lidt ved dyrehegnet, og der fra kunne vi så ro sammen det sidste stykke.

Vand standen var endnu ikke kommet så højt op, så af til ramte pagajen bunden men vi gik dog ikke på grund. Enkelte mindre flokke af turister var ved at begive sig på vej over til øen mens, der endnu var forholdsvis lavt vand. Vi kunne dog ro helt hen til parkeringspladsen selv om der endnu var et godt stykke tid til vandstanden skulle toppe ved 12 tiden. Michael kunne nu få en velfortjen smøg, og vi fik pakket og tog afsked efter en oplevelses og lærerig tur. Efterfølgende kan vi så spekulerer på hvad B. S. Christiansen kunne have af planer, i et så hurtigt og omskifteligt vejr. Men et overlevelses kursus ville vi nok ikke købe for det havde vi jo lige bevist at vi sagtens kunne, og der er ingen der skal komme og sige lystfiskere tager til Æbelø for madens skyld, for den er medbragt og består af hvad der kan købes færdig på dåse i et hvert supermarked. Det er nok også kun lystfiskere der er parat til gå så mange strabadser igennem for at fange en havørred. Vi blev dog enige om at næste gang vi vil til Æbelø skal det være rigtig sommervejr, lige som da vi var yngre og fiskene større.

Knæk og bræk Michael og tak for turen.
Venlig hilsen Allan