Æbelø den 4. og 5.7.2008

Atter gik turen til den vidunderlige Æbelø.

Turen til Nordre Bråd starter med en vade tur over mod Æbeløholm ad Ebbevejen. En lille halvtime hvis vandstanden er lav.

Denne gang var det med min dejlige kone, der samtidig fungerede som super fotograf, valget af fiskeplads faldt på Nordre bråd oppe ved fyret, et dejligt langt rev der strækker sig langt ud i henholdvis Lillebælt og kattegat, vi var heldige at fange 4 fine havørreder, den ene ved 23.30 tiden, de andre fra kl. 04.00 til vi drog hjemover. Fiskene fightede utroligt hårdt, hvilket var en rigtig god oplevelse, havde fat i et par stykker der smuttede, den ene en rigtig god fisk, næste gang snupper jeg den 🙂

En lille skudserie fra fotografen af en god fight.
 

     

Som sædvanlig gode skud fra fru Møller

 

 

Efter at have forceret Ebbevejen, Æbeløholm og Dræet når vi til Æbelø, hvor vi vandrer op mod indgangen til den skov der ligger urørt hen, og bare bliver mere og mere spændende år efter år, en af Danmarks smukkeste øer.
Turen til Nordre Bråd valgte vi vejen gennem skoven, turen tager ca. 1 time og 15 min.

Husk når du kommer derover at man ikke må færdes udenfor stierne, og tag dit personlige affald med retur til fastlandet !!

     

Billede 1: Ved krydset med valnøddetræet kan man tage stien til højre eller hovedvejen op igennem skoven.
Billede 2: Dette er hovedvejen op igennem skoven.
Billede 3: Når man kommer til krydset tager man stien til venstre der fører om til fyret.
 

Her følger du stien til højre der fører til vandet.

Det
er ikke altid vi har stole og borde med, vi kan også overleve uden 🙂

Der var et par i kajakker.

 
Herunder skøn udsigt over revet på nordre bråd.