Æbelø juli 2010

Æbelø sammen med turister og havørreder.

I vores ferie i år blev det til 4 dejlige ture til Æbelø, vi mødte mange mennesker, både turister og mange fiskere havde valgt at tilbringe noget tid på øen.
Georg kom padlende en sen aften hvor vi havde slået lejr ved Tjørnehule, Georg fik en fin fisk på ca. 45 cm, jeg missede et par fisk om natten og sov over mig om morgenen.

     

Fyret i sigte

 

Vi mødte ligeledes et par fiskere fra bombayfly, U534 sammen med Gokken, et par gæve gutter fra det midtjydske.
De skulle tilbringe et par dage på øen, gutterne havde valgt at gamble stort, og havde kun taget proviant med til en dag, men med en U534 skulle det vise sig, ikke at være noget problem med maden. Han fik en pæn fisk på godt 2 kilo, maden var reddet til det kommende døgn.
 

Fine fisk lod sig overliste
     

Morgenstund

 
 

Lærte også Jesper at kende, en hyggelig fynbo fra Odense, vi fiskede sammen en dags tid derovre, Jesper havde stort held med sin flatwing imitation.
Jesper er ligeledes en af de tilbagevendende fiskere, og tro mig om vi ikke støder sammen igen derovre.
Fik en sms fra Jesper midt på måneden, han havde valgt at trodse vejrudsigten og var taget afsted på en kort tur, der blev ikke fisket meget, vandet var som kakao på østsiden hvor de havde slået lejr. De forlod øen om morgenen ved 5 tiden, og havde en noget ubehagelig tur hjemover, halvvejs ovre blæste det kraftigt op , vinden drejede og de blev nødt til at holde fast i hinandens kajakker, bølgerne var virkelig store og rullende og skubbede dem ind på det lavere vand, hvor de så klarede resten af hjemturen.
Man skal ikke undervurdere naturen, fisk blev der ingen af men en ordentlig en på opleveren.

     

Vi havde skønne oplevelser, med både sæler, marsvin og dådyr. Æbelø er andet end fiskeri, naturmæssigt er det et friskt pust i en til tider travl hverdag

 

Aften hygge
 

Lille billedserie af en fight
     

Der var meget lavvandet da vi nåede land.