Wedellsborg den 14.10.2006

Wedellsborg den 14.10.2006

Endelig flaskede alt sig med hensyn til en tur til Wedelsborg sammen med Georg.

Vi valgte at parkere ved Husby strand og tage turen derud til fods med indlagt fiskeri. Dog valgte vi at snuppe turen til Wedellsborg ved høfderne i et stræk, da der var en Belgier der skulle hægtes af, så sveden det kom vi til, da turen derud er på ca. 5 km. og det vel og mærket i rask trav 1 time.

Bunden så kanon ud med typisk leopard bund over store områder. Meget dybt tæt under land, og fiskene viste sig da også mindre en 2 meter fra land, det blev til en enkelt lille Tysker (undermåler) inden vi valgte at drage længere ud på hovedet der hvor revet ligger, en enkelt fluefisker havde gjort sin entre derude, en cykel lå ved nedgangen til revet.

Georg ville have at jeg tog det første træk på revet, et dejligt hotspot der hver år kaster gevaldigt mange fine fisk af sig. Vi fangede dog intet Georg havde kontakt til en mindre ørred. Vi valgte at tage retur og fiskede flere steder under tilbage turen, fiskene viste sig men var utroligt vanskelige, de valgte at overse vore fluer. Dog var der enkelte forsigtige tilbud. En dejlig tur på en af Fyns gode fiskepladser.