Æbelø foråret 2012


Jeg fik denne fisk, som leverede en god fight,
10-15 spring helt fri af vandet mv.
Den blev taget på en hjemmekreation "Hugo"
53 cm blank med fine løse skel

Flot vejr.

Leif inviterede en tur til Æbelø!
Dejlig tur derover, vandet var dejligt lavt, og vejret fin. Et par grader kl 7 men t-shirt var rigeligt til turen gennem vandet…. Vandet var stigende og strømmen tiltagende da vi nåede revet på nordspidsen. Flot vejr og en fantastisk natur – Æbelø er noget helt specielt:-) 
Leif må selv melde sine fine fisk:-) Efter at have prøvet nat fiskeriet på Æbelø de seneste par år, så skulle forårs fiskeriet prøves. Jeg havde aftalt en tur sammen med Morten, så søndag morgen ved lavvande travede vi derover. Aftalen var at starte på nord revet, ikke noget dårligt valg. Der var en god strøm over revet så vi startede på hver sin siden af det. Efter kort tids fiskeri var der kontakt og en fin fisk på 42cm og 920g kunne håndlandes og da den var i fin form så fik den gokket. Under fighten var der yderlig en som viste sig i overfladen.

Efter en 3 timers fiskeri på revet tog vi videre om mod øst siden, Morten havde ikke mærket noget men set et par fine fisk i overfladen. Undervejs stoppede vi op for at fiske, for der er den ene skønne plads efter den anden. Under af fiskning af en af pladserne råber Morten, så er der fisk, og der står han med flex på klinken. Beskrivelsen fra Morten er først her i rapporten. Knap er Morten kommet i land med fisken før jeg står med bøjet stang, denne gang større end den første, og efter en fight på ca 10 min kan Morten håndlande en fin blank havørrede på 62 cm desværre et par hundrede gram under konditionsfaktoren så derfor ikke nogen fangstrapport. Efter denne supper oplevelse mærker vi ikke mere på turen, så ved 5 tiden pakker vi sammen og traver mod fastlandet. Det er absolut ikke sidste gang jeg tager en forårs tur derover.

Tak for sidst og for en god tur Morten.
Leif