Æbelø 19-20 juni 2010
Endelig kom dagen Æbelø 19-20 juni 2010 hvor vi skulle af sted til Æbelø. Jeg havde hørt meget om øen fra diverse folk.
Specielt efter næsten en times historiefortælling om øen af Erik Kyrping i Go-Fishing om torsdagen, kunne jeg næsten ikke holde ventetiden ud. Jeg ankom til parkeringspladsen omkring halv 12, og begyndte stille og roligt at rigge grejet og rygsækken op. Cirka 10 minutter senere dukkede Leif op. Vi snakkede lidt, og han fortalte at Morten og Michael, der var taget derover om fredagen, var taget hjem igen på grund af de var blevet syge af fredagens uvejr.
Men samtidig havde Michael også fortalt, at der havde været nogle gode hug, og et par mindre fisk på land. Det fik bare fiskefeberen lidt ekstra i vejret.
Samling og afgang
Så dukkede Anders og Anders op, nu manglede Jens som den sidste mand der skulle komme. Vi riggede til, gjorde alt klart og ventede til cirka 12.20 før vi fik fat i jens. Der desværre var kørt i stykker, og holdt på en rasteplads med bilen fyldt med grej. Så vi besluttede at begynde at gå derover, så kunne vi altid guide ham over til øen. Hvis bilen kom i gang igen. Vores guide og eneste mand der havde været på øen før Leif, førte an i et godt tempo gennem vandet. Små 25 minutter senere stod vi på sandtangen. 3 af os lettere forpustede, mens Leif bare nærmest små trippede for at komme videre.
Lidt fiskeri
Snakken gik lystigt om årets fiskeri indtil nu, og hvilke forhåbninger vi forskellige havde til øen. Efter cirka halvanden times tid, kom vi til pladsen hvor vi ville være. Vores første udsete sted var ”besat” af 3 tyskere, så vi gik lidt videre, og kom til en lille fin top. Med god udsigt over vandet hvor vi besluttede os for at slå lejr. Det var begyndt at regne, så vi fik lidt mad og drikke. Derefter blev grejet rigget til og vi delte os ud på strækningen.
Vinden var perfekt, vandet klart med små krusninger og en let regn. Forholdende var perfekte til havørred fiskeri. Leif fangede en smolt som kom ud igen, ellers var der lidt små hug, dog ikke flere fisk på land.
Lejrpladsen
Da regnen stoppede besluttede vi os for at tage pause, og få tændt op i en lille bålplads. De fleste af os var lidt kolde på grund af det svedige tøj fra gåturen. Det tog sin tid at få gang i det våde brænde vi kunne finde, men med lidt snilde og utallige pust, fra Anders og mine rygerlunger, kom der gang i bålet. Vejret var lidt omskifteligt, nogen gange regnede det og andre gange dejligt tørvejr. Dog hele tiden med de meget mørke og truende skyer langt ude.
Omkring 18.30, tror jeg, blev der tændt op i engangsgrillen, og så skulle der ellers spises godt igennem af pølser og brød. Der var rigeligt ingen gik sultne fra bordet, da jeg havde købt ind til 6 mennesker. Henover aftensmaden blev der igen snakket om alt muligt. Fra holdninger til sort arbejde til mere aktuelt, hvordan griber vi natfiskeriet an, og igen her kunne Leif komme med gode råd.
Natfiskeriet
Jeg riggede om til flydelinen, og så skulle jeg se hvordan min nye Rio Outbound, ville opføre sig på min nyindkøbte G. Loomis stang. Det spillede bare ikke rigtig, den 9 meter korte klump ville bare slet ikke som jeg ville. Så inden det blev helt mørkt skiftede jeg til min klasse 5, som jeg vidste virkede. Havde virkelig ikke lyst til at spilde natten, på vindknuder og linekludder. Hele aftenen blev der fisket intensivt, og klokken 00.30 fik Leif et godt hug. Set fra Sidelinien leverede fisken en fornuftig fight, selv om det ikke var de store udløb. Efter små 5 minutter kom en rigtig flot fisk på 50 centimeter og 1,6 kg på land. Det var Leifs første fisk over målet i år, så stort tillykke herfra. Mens Leif var oppe og rense fisk, ”stjal” jeg stenen hvorpå han stod og fiskede intensivt.
Black Skater
Jeg havde aldrig fanget en fisk om natten, men nu var troen på at fiskene kunne se fluen i mørke forstærket. Inden Leif gik op med fisken, havde jeg lånt en ”Black Skater” af ham, da jeg havde lavet en fejlberegning med mængden af skum på mine skumfluer, Jeg følte ikke de flyttede nok vand, en time senere gav det pote. Et meget kontant hug, og så bukkede klasse 5 stangen ellers godt sammen. Dog blev fisken hurtigt træt, og efter et par mislykkede forsøg, lykkedes det mig at få ordentligt fat i fisken. Jeg bar den på land. Et hurtigt gok med en sten, og så kom Leif med kameraet. 44 centimeter, vægten ukendt da jeg ikke vejede den inden den blev renset.
Hjemturen
Det var begyndt at blæse op, vinden var gået mere i nord, ganske som DMI havde lovet. Så da jeg havde renset fisken gik jeg op i lejren og sad/lå ved bålet. Jeg vågnede først klokken 5 igen, da Anders og Leif stod og snakkede i lejren. Der var ikke blevet fanget flere fisk, så jeg fortrød egentlig ikke at jeg havde fået mig et par timers søvn, og følte mig klar til endnu en dag. Vi fiskede på pladsen et par timer endnu, og så pakkede vi lejren sammen og vandrede ned mod den lange sandtange.
Der fiskede vi en god halv times tid, inden vi besluttede at gå hjemad, selv om det var højvande. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vandet var blikstille, så troen på fisken der var ikke så stor. Men til gengæld var tanken om et varmt bad og en blød seng noget der trak i mig.
Maraton manden
Vi vandrede hjemad, med en aftale om tempoet skulle være lidt lavere på vejen hjem, blandt andet på grund af vandhøjden. Desværre var der nogle folk som ikke kunne finde ud af at rydde op efter sig. De havde efterladt en stor nettopose med affald, lige der hvor man begynder at gå i vand. Den samlede vi op, bandede lidt over hvorfor folk kan være så egoistiske. Uden tanke for at de risikerer at ødelægge det for andre. Vi ankom til fastlandet i en lidt spredt flok, da Leif endnu engang demonstrerede. Selv om man er en aldrene herre der ikke har sovet i 24 timer, så er grundkonditionen fra hans maraton løb stadig intakt. Jeg måtte bruge alle ressourcer til at holde trit med ham.
Da alle var kommet i land, riggede vi af snakkede lidt og kørte så ellers hver til sit. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, for en yderst spændende og hyggelig tur. Folk der havde fortalt mig at øen var helt speciel, har fuldstændig ret. Uanset om det er en hård tur derover, så syntes jeg alle skulle unde sig selv. At opleve dette fantastiske stykke natur og fiskeri mindst en gang i deres liv. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg tager derover.
Hilsen Lars
Æbelø 19-20 juni 2010