Den Gamle Motor Punkt 17

Er en lille spids med mange store sten, der fortsætter langt langt ud under vandet. Også her er der mange fødeemner, hvilket ørreden absolut ikke er uvidende om. Her står normalt fisk, men tit kommer huggene i perioder, hvilket tyder på at der udover standfiskene trækker stimer forbi, fiskene på pladsen viser sig tit i overfladen her. Man kan også være uheldig, hvilket et par kammerater og jeg var for mange år siden, vi ankom til øen omkring kl.16.00 og tog hjem kl. ca. 08.00 næste morgen, uden at have haft fluen i vandet, et pludseligt tordenvejr gjorde fiskeriet umuligt. Vi sad under noget medbragt plastic og fortalte hinanden røverhistorier hele natten 🙂