Æbelø den 6.8. 2009

Sidste tur til Æbelø denne ferie.

Vores sidste tur til Æbelø denne sommerferie blev en endagstur på 15 timer, vi tog det høje vand ved middagstid torsdag og padlede hjemad ca. kl. 23.30, månen skinnede stor og rund, så der var en fin belysning at padle i.

Vi valgte at slappe lidt af, og nyde solen inden fiskeriet skulle forsøges, flere både lå i området og kastefiskede fra bådene, de mærkede intet, jeg bevægede mig ud i vandet ved 17 tiden, efter en times tid var der bud efter the final, en fin fisk på 59 cm. tog fluen i et sejt træk, det var umiddelbart efter Claes havde sendt mig en sms om hans fisk fra Asvig, jeg fightede fisken og landede den sikkert i nettet.

Ved 20 tiden viser der sig flere bådfiskere på pladsen, jeg må atter trække mig tilbage, de tager overhovedet ikke hensyn til en alm. fluefisker, når de har pisket det hele til 10-15 min. damper de af til næste rev, og det med gashåndtaget i bund, jeg forbander dem hver gang, de er sku heldige at jeg ikke har lange arme, så havde de for længst fået en på bærret.

Igen fanger jeg fisk umiddelbart efter de har forladt scenen, en fin fisk på 50 cm. falder for min flue, den håndlandes og gokkes ude på revet.Solnedgangen var som den plejer utrolig smuk.

Nu kommer der 3 gutter sejlende, de går i land inde i bugten ved de store sten, jeg forsætter fiskeriet langs revet, sikker på at kunne være nogenlunde i fred, men nej, 15 min. efter sejler de direkte ud på revet og dumper et anker, jeg vælger at tælle til 10 og forlade arenanen.
Nu skulle jeg tage næsen på de gutter, jeg går hen til de store sten inde i bugten, hvor de først camperede, der fanger jeg ret hurtigt nogle småfisk, efter 1/2 times tid får jeg hugget, der er tungere en de smånyk når en smolt tager fluen, fisken giver en god fight, og er af baljen flere gange, og det til min store begejstring, kan høre de siger jeg har fisk, kort tid efter sejler de hen imod mig, jeg vælger at stoppe fiskeriet for idag.