Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, fisketure og tidligere arrangementer.

Kastekursus den 11.5.2009

Kastekursus den 11.5.2009

Så var dagen kommet for vores årlige kastekursus, desværre måtte jeg melde fra, men heldigvis var Sappe på mærkerne, og læste i forum at der var en ledig plads. Da var kurset fuldt booket igen. Lars Chr. Bentsen fluekasteinstruktør i FFFD kom på arbejde, der var næsten ligeså mange begyndere som videregående. Dog var det en broget flok, mange havde kastet før, men havde ikke deltaget i et kaste kursus.

Lars startede med at dele folkene op videregående og begyndere. De videregående fik lov til at starte med den obligatoriske opvarmning af kastearmen. Begynderne fik en grundig instruktion inden de blev linet op på en række. Lars gav derefter hver enkelt en personlig vejledning, hvis der er en der kan se ens fejl er det Lars 🙂

Derefter gik turen til de lidt mere øvede der fik en instruktion i dobbelttrækket og hvorledes man får lidt længde på sine kast. Også her fik hver mand en personlig instruktion i hvorledes man kunne forbedre sit kast. Tror alle er enige med mig hvis jeg siger at alle var yderst tilfredse.

En stor tak til Lars for atter at ville undervise i Fredericia.
Vi ser frem til flere kurser.

Lidt omkring FFFD

FFFD er en forbund med fokus på at fremme fluefiskeri i Danmark, at værne om fisk, miljø og natur i et samarbejde med andre naturbevarende organisationer & at udbrede kendskab til og viden om fluefiskeri, fluebinding, kasteteknik og til relaterede emner. 

Udover ovenstående ønsker forbundet at yde støtte og hjælp til medlemmer og medlemsforeninger og  medvirke til at etablere kontakt mellem fluefiskere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Designet af Morten Møller - MMwpweb | Copyright © All right reserved 2002 - 2021 by Fluefiskersiden.dk