Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, både Jylland og Fyn. fisketure og masser af fluefisker tips..

Arrangementer

Brådet Plads 1

Der fiskes fra Brådet, her kan der til tider være temmelig godt fiskeri. Bunden skråner jævnt med enkelte tangpletter. Det er få der fisker på denne plads, man har ofte travlt med at komme videre. Spring dog ikke de spredte tangpletter over, de overrasker ofte.

Imellem de små øer Dræet og Ejlinge vil du ofte i stigende eller faldende vand træffe multen.

Som hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn Husk Fisketegnet

Naturen

Æbelø er et paradis for sportsfiskeren og natur mennesket. Med sin kyststrækning der mange steder består af små stenrev og en varieret bund er Æbelø en sikker chance for fisk på tasken, og fanger du ikke en fisk, er du sikker på en naturoplevelse af de store.
Æbelø er øen i bunden af Kattegat der ligger lige nord for Fyn. Øen er omkring 2 kvadrat kilometer. Syd for Æbelø ligger de 3 småøer, Ejlinge, Dræet og Æbeløholm.

 

Historie

Æbelø blev dannet i tertiærtiden. På øen finder man også det såkaldte plastisk ler, der gør, at jordlagene nemt glider fra hinanden. Dette kan ses på Æbeløs skrænter, hvor de store bøge træer langsomt glider i havet.
Æbelø er kendt for sine mange gamle ege træer, at se disse er en oplevelse i sig selv.
Fugle livet, bevoksningen og dyrelivet, alt sammen ting der gør Æbelø til noget ud over det sædvanlige.

Over vandet

Jeg vil her beskrive hvordan man nemmest kommer til denne skønne ø. Brug P-pladsen på Lindø Hoved. Følg markeringer der er opsat i vandet og viser Ebbevejen. Der er 1½ km at vade til Æbeløholm. Følg her vejen over Æbeløholm (1 km), videre over Brådet (1½ km) til Æbelø. Vandstanden skifter meget mellem flod og ebbe, ligesom den påvirkes af vindretningen. Normalt kan man ved ebbe gå til Æbeløholm i gummistøvler. Se i avisen hvornår der er ebbe (forholdene svarer nogenlunde til ebbe for Odense Havn). Ved højvande er det rimeligt hårdt at vade over da vil vandet normalt gå til lidt under skridtet på en voksen mand.

Normalt har jeg et par gamle kondisko med jeg tager på når jeg er kommet over der hvor der skal vades i vand. Skal man have meget udrustning med vil jeg anbefale en god rygsæk, Der må på øen ikke overnattes og opslås telte, respekterer man de få regler der er, er man velkommen på øen.
Se og læs mere om Æbelø

Vildt

Hvis man færdes stille kan man være heldig og se dåvildt og mufloner sidst nævnte er korsikanske bjergfår. På øen er der flere hundrede år gamle  egetræer, som man absolut må se når man kommer derover, de første kan ses når man når over på selve øen og går lidt til venstre op i det ydre af skoven. Fiskepladserne på øen vil jeg ikke komme ind på her da der er godt hele vejen rundt, jeg vælger normalt min plads efter vindforholdende. Jeg fisker næsten udelukkende med fluestang men har da fisket med bobleflåd og blink et par gange.
Folder Æbelø
Brådet Plads 1

Lystfisker ved Vejle å Haraldskær

Lystfisker ved Vejle å Haraldskær

At være lystfisker er flere ting.
Det er naturligvis med det formål at fange fisk, men hvis det er for at få et billigt måltid, så vil jeg anbefale at du går til fiskehandleren, selv om fisk her er dyre.
Det er vist snart 40 år siden jeg blev besat af den dille. Vi var flyttet til Bredballe, hvor jeg traf en lystfisker. Når vi var sammen talte han ihærdigt om fiskeri. Det var ikke alle der synes om det, men jeg købte stang og hjul, og vi fulgtes ad til Lillebælt, hvor der på den tid var godt med torsk.
Vi fiskede tit natten igennem og kom hjem til morgenkaffen, med vores fangst for derefter at få et par timers søvn.

Ved Vejle å

Senere blev det hovedsageligt Vejle å. Det var ikke hver gang det gav fisk, men en aften ved åen, er også en god oplevelse uden fisk. Kontakten med fiskekammerater og dyrene er en oplevelse i sig selv. Det er i årenes løb blevet til mange samtaler, både om fisk man har fanget, dem der hoppede af, og dem der (mærkelig nok) ikke synes om det vi tilbød dem.
I starten var det mest med orm, både dem fra haven og dem fra fjorden. Så begyndte jeg at fremstille forskellige former for agn, både i metal og træ.
Senere blev det fluer, og det blev en hobby for sig selv, som der er gået mange timer med.

Haraldskær

En sommeraften ved Vejle å, det var ved midnatstid, den 13/6 2009 lidt opstrøms Haraldskær.
Der var uro i et sving længere nedstrøms. Jeg tilbød den en sort cigar. Der var tilsyneladende interesse. Fisken kom op til mig, den vendte om og gik nedstrøms, hvorefter den kom nærmere. Og så kom hugget, og den forsvandt i dybet. Der gik et kvarters tid, og så begyndte den at vende siden opad. Så kom jeg i tanker om, at jeg hverken havde fangstkrog eller net. Forsigtigt kanede jeg den ind over bredden. Det var mørkt og klokken nærmede sig 24.00. Jeg var alene. (troede jeg). Men så var der én bag mig der sagde. ”Det var en ordentlig fisk”. Det gav selvsagt et chok. Han tog et billede af fisken. Han hed Michael Møller og var fra Fredericia.

Første aprils havørred

1.april 2019 (mener jeg det var, jeg er lidt usikker på årstallet) gik jeg, optimistisk, som så mange andre fiskere i gang med en ny sæson. Opstrøms klubhuset havde jeg kastet fluen et par gange, da der op imod mig kom en mega trykbølge. Spændingen var stor. Er det nu jeg skal have mit livs største laks?
Ca. 10 cm. før den nåede at hugge, stoppede den. Ikke en laks, men en sæl. Den tog heldigvis ikke min flue, men vendt om. Lidt nedstrøms stak den hovedet op og så efter mig. Som om den ville sige: Hvad er det dog du har du har gang i?
Det har i min tid givet 3 havørreder på + siden af 5 kg.

Fluebinding

Men den helt store interesse kom da jeg kom med til fluebinding. Den har holdt til dato. Vi er et hold fluebinder, der en gang om ugen i vinterperioden samles i klubhuset i Vejle sportsfiskerforening. I øjeblikket er vi forhindret som så mange andre af Corona, men håber der kommer en løsning inden længe.
Vi begynder gerne med en kop kaffe, og en snak om vind og vejr. Grejet ses efter, og der bliver diskuteret nye investeringer. Derefter bliver vi undervist i fluebindingens mysterier.
Som før nævnt er naturoplevelsen en stor del af det.

Nysgerrig

Vi bliver ofte genstand for dyrs opmærksomhed. Når vi går i engen, er køer ofte nysgerrige efter at se hvad det dog er, vi går og laver. En dag fulgte en ko efter mig. På et tidspunkt stak den hovedet ud mellem to træstammer, og så efter mig, som om den ville sige: Hvad laver du dog med den pind?
Årene går og bentøjet er ikke det det har været, men jeg håber det går lidt endnu. Måske er der endnu en fisk der vil være interesseret i mine fluer.

Svend Erik Sørensen Boesvangen 46 Bredballe.
Lystfisker ved Vejle å

 

Vejle fjord Påsken 2017

Vejle fjord Påsken 2017

 

Pr. rekord fisk til Joe Ejlertsen

Helt fantastisk fisk fra Vejle fjord, fanget Påskedag, samme tid som laksejagten er gået ind i de lakseførende åer.
Livet er dejligt med sådanne pragteksemplarer ved vore dejlige fjord.
Kæmpe stort tillykke til Joe med den flotte fisk.
Knæk og Bræk og god Påske.

Vejle fjord

Vejle Fjord er en ca. 22 km lang fjord i Øst- og Sydjylland, der strækker sig fra Vejle til Trelde Næs på sydsiden og Juelsminde på nordsiden, hvor den løber ud i Kattegat. Vejle fjord er en af de bedste fjorde i Danmark, ikke mindst grundet Vejle å, der indeholder en helt unik vild havørred stamme, åen er selvreproducerende, dette har selvfølgelig ændret fiskeriet efter havørreden.
Landskabet omkring fjorden er karakteriseret ved fjordens dybe indtrængning i landmassen, de skovklædte skrænter og den rolige vandflade.
Vejle fjord er nu forhåbentlig på vej tilbage i en bedre form, end den har været i mange år, der er blevet sat muslinger og ålegræs planter ud.
Inderfjorden er mest ramt af forurening, vi må håbe på de tiltag der gøres vil puste nyt liv i fjorden.

Her vil du kunne finde Fiske pladser i Vejle Fjord
Treldeområdet
Sydsiden
Nordsiden

Michael Møller

Fluebinding den 31.1.2015

Fluebinding den 31.1.2015

Der blev bundet kystfluer, underviser var Jørgen Christensen og undertegnede, vi valgte at binde sikre fluer til kystfiskeriet.
Dagen gik rigtig godt.

Det var den sidste omgang fluebinding arrangeret af os fra Fluefiskersiden.
Første gang vi bandt sammen var i 2004 i Fredericia Sportsfiskerforenings lokaler.
Jeg blev efterfølgende ramt af diskusprolapser og operationer, 5 stk i alt.
Det har været svært at komme tilbage efter så mange operationer.

Men nu er jeg atter ved at være klar, sidste fisketur var i 2017.
Det er meget længe siden, jeg ser frem til at komme på kysten igen.
Ikke mindst at komme over på Æbelø perlen på Fyn.
Det bliver en tur i dobbelt kajak sammen med min kone, vi har investeret i en Prijon Poseidon

Æbelø er fredet og blev det i 1998 med det formål, at lade skoven og naturen på øen udvikle sig naturligt. De store gamle egetræer, der pryder øen er et særsyn i sig selv. Disse store egetræer fredede man i sin tid for at bevare den store bille Eghjorten. Eghjorten er ikke set siden 1954.

Fugle og bålpladser

Sommerfuglen Skovrandøje optræder i skoven fra sidst i april.
Skovhornuglen kan man opleve komme glidende lydløst, over hovedet om aftenen hvor den jager de små gnavere. Der er to bålpladser på øen, det ene lige til højre når man ankommer til øen. Det andet er placeret ved den gamle havn, havnen eksisterer ikke mere, det eneste der kan ses er et par fortøjningsbøjer. Havnen fungerede fra omkring 1930 til først i 1960.

Fluebinding den 3.3.2014

Fluebinding den 3.3.2014

Fluefiskersidens fluebindings arrangement 2014.

Starten på 2014 blev afviklet som vanligt, med fluebinding i Vejle. Vi var mødt fuldtalligt op med lysten til at lære nye ting. Masser af bindegale fluefiskere, der så frem til en dag, sammen med Monrad.

Vi startede med lidt morgenkaffe og morgenbrød. så Monrad og hans lille hjælper kunne arrangere dagen. Der blev sat borde og stole op, stik og værktøj kom frem, fra tasker og kasser folket havde medbragt.

Billedet til højre viser interesse for hvad der sker ude i gården, en p-vagt havde travlt ved bilerne. Vi var advaret og derved fik vi heller ikke en hilsen fra myndighederne.

Denne gang var det Kerns reje der stod for tur.
Kern Leo Lund er kendt for sine fantastiske rejefluer, de kan ses både på YouTube og FB.

Gummiben og brændere var flittigt i brug. Vi bandt ligeledes en kutling imitation og en tangloppe.

En dejlig dag i selskab med ligesindede, ser frem til næste arrangement.

Tak til Jørgen for at arrangere lokaler.
Vi har lånt lokalerne i Vestbyens Fritidscenter nogle år i træk. Det var da Store boede i Skolegade, efter han flyttede var det sværere at få lov til at låne lokalerne.

Wedellsborg Fluefiskeri 25.7.2013

Wedellsborg Fluefiskeri 25.7.2013

Wedellsborg Fluefiskeri 25.7.2013

 

Uge 30 var sat af til fiskeriet. Så efter en vellykket tur til Æbelø, blev Helle og jeg enige om at drage til Vestfyn. Nærmere bestemt Husby, hvor vi satte kajakkerne i for at drage ud til revet på Wedellsborg hoved.

Lidt mad skal der også til, maden tilberedes ved lejrpladsen af fruen, der var også besøg på revet, drømmehugget og natfiskeriet, alt gik op i en højere enhed.

Wedellsborg

Wedellsborg er Fyns største gods, og adgang er kun til fods eller på cykel.
På Wedellsborg hoved er der et rev der strækker sig langt ud i vandet, revet består af store sten, på pladsen er der ofte en rigtig fin strøm og der fiskes til begge sider af revet, husk at fiske det godt af fra land inden du vadefisker.

Revet

Fiskene kan trække forbi utroligt tæt på land hen over revet, man kan vade ca. 30 til 40 meter ud af revet, og fiske det af på vejen.
Helt ude ved klinten deler vejen sig og går langs kanten hen til de to nedkørsler. Dengang var det altid revet, der trak og derfor blev det vejen mod venstre. Nedgangen til vandet var en græsklædt skråning, hvor cyklen kunne parkeres. En række vindskæve træer stod på toppen, og strandbredden var fin med sand og sten. Her hoppede jeg ned på stranden og gik mod revet, som var ved pynten på sydsiden af Wedellsborg Hoved.

Æbelø Fiskeri den 22.7.2013 Hotspot

Æbelø Fiskeri den 22.7.2013 Hotspot

Æbelø Fiskeri den 22.7.2013


Æbelø uge 30
Æbelø denne weekend, hvor vejret viste sig fra sin bedste side. Det blev til både fisk og badning på den skønne ø.

 Masser af undermålere tog fluen, men også de bedre fisk lod sig lokke. Flere slog sig af men fik dog nogle stykker i tasken.
Har aldrig haft en nultur på denne perle af en ø.

Vores sidste tur i mange år

Jeg havde ikke troet, at dette skulle blive den sidste tur til Æbelø i mange år.
Men grundet 5 operationer, tre i nakken, en i biceps og en i skulderen.
Skulle det vise sig at det tager lang tid før man er tilbage.

Til fods til Æbelø

Jeg vil her beskrive hvordan man nemmest, kommer til denne skønne ø. Brug P-pladsen på Lindø Hoved. Følg markeringer der er opsat i vandet og viser Ebbevejen. Der er 1½ km at vade til Æbeløholm. Følg her vejen over Æbeløholm (1 km), videre over Brådet (1½ km) til Æbelø. Vandstanden skifter meget mellem flod og ebbe, ligesom den påvirkes af vindretningen. Normalt kan man ved ebbe gå til Æbeløholm i gummistøvler. Se i avisen hvornår der er ebbe (forholdene svarer nogenlunde til ebbe for Bogense havn. Ved højvande er det rimeligt hårdt at vade over, da vil vandet normalt gå til lidt under skridtet på en voksen mand.
Tag dig i agt for vind og vejr og tag kun derover i forhold der tillader det.

Forslag til fluer
The Pink Cormorant

Krog: Partridge CS54 saltwater eller Kappa Owner SW i str. 4-8
Krop: Ice dub pink
Øjne: Sorte kuglekæde
Hale: Hackle af grizzly fjer samt et speyhackle fjer, farve salmon pink
Følehår: Supreme hair farven tan
Hackler: 2 stk. Speyhackle fjer, farve salmon pink
Tråd: Pink

Ophavsmand: Michael Møller
Fluebinder: Michael Møller

 The Brown Shrimp

Fluen er super når rejerne er ved kysten, fisk den gerne i de små badekar, blandt tangskove, ålegræsbælter, fioliner og ved revlebrud
Den er bundet på en NS156 Ahrex Traditional shrimp
UV Chenille Pearl.
Hackler Ginger Whiting Spey.
Kuglekædeøjne.
Brun tråd.

Ophavsmand: Michael Møller
Fluebinder: Michael Møller

Æbelø den 21.6.2013

Æbelø den 21.6.2013

Kajak og fisketur til Æbelø den 21.6.2013.

Vi havde aftalt at mødes på P Pladsen ved Jersore kl. 9.00. Michael var der allerede da jeg ankom og var klar til afgang. Jeg fik hurtigt pakket kajakken så vi kunne starte turen lidt i 9.00. Vi sejlede over, op mellem Dræet og Æbeløholm. Så vi havde læ hele vejen op langs øen til Nordre Bråd ved fyret. Turen tog ikke meget over en times tid, 10.05 var vi der. Hvilket jeg syntes var ret godt. Da det var første gang jeg var på rigtig langfart i min nye kajak. På vejen så vi af til fisk i vandoverfladen, og en helt fri af vandet.

Turen derover

Æbelø den 21.6.2013

Fugle livet er forrygende uden jeg dog kender navnene på de mange arter. Men der er rigtig mange. Da vi nåede Nordre Bråd kom der lidt bølger der skulle forceres, men det gik fint. Michael var først i land, og kunne ikke undgå at blive lidt våd. Jeg kunne så bare sejle ind med fuld fart og Michael tog spidsen af kajakken. Så jeg kunne stige tørskoet i land akkurat som hvis det havde været konen han havde med. Jo galant det er han.

Nu kom der til gengæld lidt malurt i bægeret. For det syn der mødte os på stranden var langt fra kønt.
Hvorfor kan folk ikke tage deres eget affald med hjem.
det fylder og vejer som regel mindre. Og det er ikke pænt at efterlade det til andre. Vi regnede ikke med det var lystfiskere, for sådan er vi forhåbentlig ikke.

Pladsen

Vi fik nu rigget fluestængerne til og begyndte fiskeriet mens der stadig var lidt højvande. 1 enkelt undermåler tog min flue, og Michael mistede en under målet som han udtrykte.
Resten af formiddagen gik med at få lidt at spise. Og så et plads skifte, til en plads hvor der lå lidt væltede træer. Så vi kunne slå en TARP (presenning) og et regnslag henover. Hvis det skulle blive nødvendigt, og det blev det.

Fiskeriet

Men først havde vi noget udmærket vejr til fluefiskeri. Ind imellem kom der dog nogle kraftige byger. Vi havde dog ingen kontakter. Men så kan man jo altid nyde når fluen flyver ud over vandet og man har nogle gode kast.

Efter aftensmaden kom der så mere gang i vandet og Michael fik en ørred. Han valgt dog at genudsætte den da han var i tvivl om den kunne holde målet. Det viste sig dog at det kunne den godt efter jeg havde fundet målebåndet frem. Og han kunne få afsat et nyt mærke på sin nye stang. Der gik dog ikke lang tid før han havde bid igen. Denne gang var den pænt over de 40 cm. En flot blank fisk, lige som den skal være.

Vejrskiftet

Vinden var nu drejet mere og mere over i vest og den var tiltaget i styrke. Vejrudsigten til trods kom Niels. Han var gået over ved lavvande. Det skulle vise sig at det blev kort tid vi endnu kunne fiske. Regnen og vinden var nu ved at gøre det helt umuligt at fiske. Vindstyrken var kommet op over de 12 meter pr. sek. Så vi måtte alle tre krybe i ly. 1 times tid senere blev der lidt stilstand i nedbøren. Så Niels også kunne få sat noget op til at krybe i ly for vejret.

Michael var den sidste der opgav fiskeriet. Selv med et kortere forfang var det umuligt at styre. Han havde dog et par gode puf til fluen og en fin fisk med inde og vende. Men det gode hug udeblev.

Natten

Vinden blev ved med at tiltage i styrke. Natten gik nu med at holde på regnslaget. Min TARP var kommet til at virke som en vindtunnel der hele tiden truede med helt at blæse væk. De kære meteorologer havde intet sagt om hård kuling fra vest. Kl. ca. 6.00 pakkede Niels sammen og begyndte den lange hjemtur. Hurra for Niels, det kan man sige var godt gået. Synd for ham at han ikke kunne få lidt tidlig morgen fiskeri.

Ved syv tiden var vinden endnu ikke aftaget. Bølgerne var umulige at sætte kajakkerne i. Vi besluttede at bære bagage og kajakker ned omkring den næste pynt. En strækning på ca. 250- 300 meter. Her var der så til gengæld så meget læ at vi kunne søsætte kajakkerne. Vi gik turen tre gange først med bagagen og efterfølgende kajakkerne.

Hjemturen

Endelig tid til morgen mad, og den forudgående aktivitet havde givet os varmen i kroppen. Vi kunne nu se på dagen med andre øjne, om end de ikke var helt friske. Efter morgenmaden fik vi pakket helt sammen. Og kunne i roligt vand begive os ned omkring Østerhoved. Her var vinden til gengæld gået mere i syd og bølgerne havde rejst sig. Dog ikke mere end de lige akkurat kom ind over spidsen af kajakken.

Vi talte lidt om hvad vi nu skulle, Michael sagde at det var bedst at ro direkte op mod bølgerne. Han skruede lidt op for tempoet. Jeg kunne ikke  følge med, jeg havde simpelthen ikke et ekstra gear i armene. Men følte trods bølgerne, at det gik pænt fremad. Han ventede lidt ved dyrehegnet, og derfra kunne vi så ro sammen det sidste stykke.

Ankomst Jersore

Ankomst Jersore

Vand standen var endnu ikke kommet så højt op. Så af og til ramte pagajen bunden. Vi gik dog ikke på grund. Enkelte mindre flokke af turister var ved at begive sig på vej over til øen. Mens der endnu var forholdsvis lavt vand. Vi kunne dog ro helt hen til parkeringspladsen selvom der endnu var et godt stykke tid til vandstanden skulle toppe ved 12 tiden. Michael kunne nu få en velfortjent smøg. Vi fik pakket og tog afsked, efter en oplevelses og lærerig tur.

Efterfølgende kan vi så spekulerer på hvad B. S. Christiansen kunne have af planer, I et så hurtigt og omskifteligt vejr. Men et overlevelseskursus ville vi nok ikke købe. For det havde vi jo lige bevist at vi sagtens kunne. Og der er ingen der skal komme og sige lystfiskere tager til Æbelø for madens skyld. For den er medbragt og består af hvad der kan købes, færdig på dåse i ethvert supermarked. Det er nok også kun lystfiskere der er parat til gå så mange strabadser igennem. For at fange en havørred. Vi blev dog enige om at næste gang vi vil til Æbelø skal det være rigtig sommervejr, lige som da vi var yngre og fiskene større.

Knæk og bræk Michael og tak for turen.
Venlig hilsen Allan

Den Blå Sten

Fluebinding den 28.1.2013

Fluebinding den 28.1.2013

Instruktør Ove Monrad. God tilslutning af en masse fluebinder nørder.
Pink Piggy var en af fluerne vi bandt.

Fluebinding den 28.1.2013

Det er altid hyggeligt at mødes og binde en flue, samtidig får man en sludder omkring fiskeriet. God mad, masser af kaffe og kage.

Det er aldrig for sent at begynde på fluebindingen, kender en del der først startede i en sen alder.

Jeg startede min fluebinding som 15 årig igennem Vejle Sportsfiskerforening. De afholdte kurser på Hældagerskolen Bredballe  i Vejle. Mit fluefiskeri startede jeg i Rohden Å, det dejlige ved ved Rohden Å er at åen ikke er ret bred, der er dybe pools og kraftige strøm render, alt dette gør at åen er et fantastisk sted at bedrive sit fluefiskeri.
Er du interesseret i at vide mere omkring fiskeriet i Rohden Å, kan du melde dig ind i Vejle Sportsfiskerforening

Jeg syntes selv Vejle Å er en uovertruffen naturoplevelse, man bør stifte bekendtskab med, ådalen der stater lige når man kører ud af Vejle by, og strækker sig 20 kilometer i vestlig retning. Der er en del natur stier der kan vandres på langs åen.
Vandreture i Vejle ådal.

Æbelø sommer og efterår Hotspottet

Æbelø sommer og efterår Hotspottet

Sommer og efterårsfiskeri Æbelø

To årstider sammenfald af 2 årstider, sommer og efterår i en weekend, måtte der absolut fiskes. Med en snert af sommer temperaturer om fredagen, valgte Helle og jeg at tilbringe den sidste sommerdag, og første efterårsdag på øen.
Der gøres klar til afgang, øen ret forude.

Afslapning

Lidt afslapning efter sejlturen. Sidste sommerdag blev en fornøjelse, masser af fisk under land. Enkelte gode, og som vanligt med et par svipsere, men også nogle fine ørreder lod sig friste af mine fluer. Et par stykker genudsat tidligt på dagen.

Æbelø sommer og efterår hotspottet
Som sædvanligt havde Helle tryllet, og lavet en Æbelø gryderet til aftensmaden.

Opstigning

Fru Møller måtte tage den stejle skrænt via rodnettet på et stort bøgetræ. Vi skulle have taget lidt billeder fra toppen. Efteråret kom i løbet af natten hvor det blæste op.

Fight

Efterår

Vinden var utrolig hård men fiskene var inde i det dejlige uklare vand. Men måtte skifte fluen til en pattegris inden de for alvor tog fat. Morgenstunden havde ikke den solopgang de kære meteorologer lovede.  Så Helle puttede indtil hun måtte op og knipse et billede. DMI  er ikke til at regne med.

Æbelø sommer og efterår hotspottet
Hjemturen
Æbelø sommer og efterår hotspottet
Hjemad det går efter en weekend i naturens favn. Æbelø sommer og efterår
Æbelø sommer og efterår hotspottet
Fin fisk der blev foreviget på behørig vis, til fiskehungrende fluefiskere

Efter morgenfiskeriet var det tid til at flytte kajakker. Bølgerne havde rejst sig og jeg måtte bringe begge kajakker om på læsiden. Inden vi fik vores morgenmad og stak af hjemover. Vi kommer helt sikkert igen inden længe, måske vi ses derovre.

 
Designet af Morten Møller - Suit IT ApS | Copyright © All right reserved 2002 - 2024 by Fluefiskersiden.dk
We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners.
Cookies settings
Accept
Privacy & Cookie policy
Privacy & Cookies policy
Cookie name Active

Privacy Policy

Hvilke Informationer indsamler vi?

Vi indsamler information når du registrerer dig, eller laver en ordre på siden. Når du opretter en ordre, eller registrerer dig på siden, vil du blive spurgt efter dit navn, e-mail og post adresse.

Hvad bruger dine informationer til?

Den information vi indsamler om dig, bliver brugt på følgende måder: Til at personliggøre din oplevelse på siden. Til at forbedre siden. Til at forbedre kundeservice. Til at behandle transaktioner. Dine oplysninger, uanset om de er offentlige eller private, vil ikke blive solgt, udvekslet, overført eller givet til nogen anden virksomhed overhovedet uden dit samtykke, bortset fra det udtrykkelige formål at levere det købte produkt, eller den ønskede tjeneste. Den e-mail adresse, du angiver til ordrebehandling, vil kun blive brugt til opdateringer af din ordre.

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi implementerer en række sikkerhedsforanstaltninger for at opretholde sikkerheden af ​​dine personlige oplysninger, når du afgiver en ordre eller indtaster, indsender eller får adgang til dine personlige oplysninger. Vi tilbyder brug af en sikker server. Alle leverede følsomme/kreditoplysninger transmitteres via Secure Socket Layer (SSL)-teknologi og krypteres derefter i vores betalingsgateway-udbyderes database for kun at være tilgængelige for dem, der er autoriserede med særlige adgangsrettigheder til sådanne systemer, og er forpligtet til at holde oplysningerne fortrolige. Efter en transaktion vil dine private oplysninger (kreditkort, cpr-numre, økonomi osv.) ikke opbevares i mere end 60 dage

Bruger vi Cookies?

Ja (cookies er små filer, som et websted eller dets tjenesteudbyder overfører til din computers harddisk via din webbrowser (hvis du tillader det), som gør det muligt for webstederne eller tjenesteudbydernes systemer at genkende din browser og fange og huske visse oplysninger Vi bruger cookies til at hjælpe os med at huske og behandle varerne i din indkøbskurv, forstå og gemme dine præferencer til fremtidige besøg, holde styr på annoncer og kompilere samlede data om websteds trafik og websteds interaktion, så vi kan tilbyde bedre websteds oplevelser og værktøjer i fremtiden. Vi kan indgå kontrakter med tredjeparts tjenesteudbydere for at hjælpe os med at forstå vores besøgende bedre. Disse tjenesteudbydere har ikke tilladelse til at bruge de oplysninger, der er indsamlet på vores vegne, undtagen for at hjælpe os med at udføre og forbedre vores forretning. Hvis du foretrækker det, kan du vælge at få din computer til at advare dig, hver gang der sendes en cookie, eller du kan vælge at slå alle cookies fra via dine browserindstillinger. Som de fleste websteder, hvis du slår dine cookies fra, vil nogle af vores tjenester muligvis ikke fungere korrekt. Du kan dog stadig afgive bestillinger ved at kontakte kundeservice.

Google Analytics.

Vi bruger Google Analytics på vores websteder til anonym rapportering af webstedsbrug og til annoncering på webstedet. Hvis du ønsker at fravælge Google Analytics overvågning af din adfærd på vores websteder, skal du bruge dette link (https://tools.google.com/dlpage/gaoptout/)

Videregiver vi oplysninger til eksterne parter?

Vi hverken sælger, handler eller på anden måde overfører dine personligt identificerbare oplysninger til eksterne parter. Dette inkluderer ikke betroede tredjeparter, som hjælper os med at drive vores hjemmeside, drive vores forretning eller servicere dig, så længe disse parter er enige om at holde disse oplysninger fortrolige. Vi kan også frigive dine oplysninger, når vi mener, at frigivelse er passende for at overholde loven, håndhæve vores websteds politikker eller beskytte vores eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed. Ikke-personligt identificerbare besøgs oplysninger kan dog gives til andre parter til markedsføring, annoncering eller anden brug.

Registrering.

De mindste oplysninger, vi skal bruge for at registrere dig, er dit navn, e-mail adresse og en adgangskode. Vi vil stille dig flere spørgsmål til forskellige tjenester, herunder salgsfremmende foranstaltninger. Medmindre vi siger andet, skal du besvare alle tilmeldings spørgsmål.

Vi kan også stille nogle andre, frivillige spørgsmål under tilmelding til visse tjenester (for eksempel professionelle netværk), så vi kan få en klarere forståelse af, hvem du er. Dette giver os også mulighed for at tilpasse tjenester til dig. For at hjælpe os med vores markedsføring kan vi, udover de data, som du giver os, hvis du registrerer dig, også indhente data fra betroede tredjeparter for at hjælpe os med at forstå, hvad du kunne være interesseret i. Disse "profilerings"-oplysninger er produceret fra en forskellige kilder, herunder offentligt tilgængelige data (såsom valglisten) eller fra kilder såsom undersøgelser og meningsmålinger, hvor du har givet din tilladelse til, at dine data må deles. Du kan vælge ikke at få sådanne data delt med Fluefiskersiden fra disse kilder ved at logge ind på din konto og ændre indstillingerne i privatlivs sektionen. Efter du har tilmeldt dig, og med din tilladelse, kan vi sende dig e-mails, som vi tror kan interessere dig. Nyhedsbreve kan være personlige baseret på det, du har læst på Fluefiskersiden.dk. Du kan til enhver tid beslutte ikke at modtage disse e-mails og vil være i stand til at 'afmelde' dig.

Log ind ved hjælp af sociale netværksoplysninger.

Hvis du logger ind på vores websteder ved hjælp af et Facebook-login, giver du Facebook tilladelse til at dele dine brugeroplysninger med os. Dette vil inkludere dit navn, e-mailadresse, fødselsdato og placering, som derefter vil blive brugt til at danne en identitet. Du kan også bruge dit billede fra Facebook som en del af din profil. Dette vil også give os og Facebook mulighed for at dele dit netværk, bruger-id og enhver anden information, du vælger at dele i henhold til dine Facebook-kontoindstillinger. Hvis du fjerner Fluefiskersiden fra dine Facebook-indstillinger, har vi ikke længere adgang til disse oplysninger.

Hvis du logger ind på vores websteder ved hjælp af et Google-login, giver du Google tilladelse til at dele dine brugeroplysninger med os. Dette vil inkludere dit navn, e-mailadresse, fødselsdato, køn og placering, som vi derefter vil bruge til at danne en identitet. Du kan bruge dit billede fra Google som en del af din profil. Dette giver os også mulighed for at dele dine netværk, bruger-id og enhver anden information, du vælger at dele i henhold til dine Google-kontoindstillinger. Hvis du fjerner Fluefiskersiden fra dine Google-indstillinger, har vi ikke længere adgang til disse oplysninger. Hvis du logger ind på vores websteder ved hjælp af et twitter-login, modtager vi din avatar (det lille billede, der vises ved siden af ​​dine tweets) og twitter-brugernavn.

Overholdelse af Children's Online Privacy Protection Act.

Vi er i overensstemmelse med kravene i COPPA (Children's Online Privacy Protection Act), vi indsamler ingen oplysninger fra nogen under 13 år. Vores hjemmeside, produkter og tjenester er alle rettet til personer, der er mindst 13 år eller ældre.

Opdatering af dine personlige oplysninger.

Vi tilbyder en 'Mine detaljer'-side (også kendt som Dashboard), hvor du til enhver tid kan opdatere dine personlige oplysninger og ændre dine markedsførings præferencer. Du kan komme til denne side fra de fleste sider på siden - klik blot på linket 'Mine detaljer' øverst på skærmen, når du er logget ind.

Kun online privatlivspolitik.

Denne online privatlivspolitik gælder kun for information indsamlet via vores hjemmeside og ikke for information indsamlet offline.

Dit samtykke.

Ved at bruge vores side giver du dit samtykke til vores privatlivspolitik.

Ændringer i vores privatlivspolitik.

Hvis vi beslutter at ændre vores privatlivspolitik, vil vi offentliggøre disse ændringer på denne side.


Save settings
Cookies settings