Fluefiskersiden

Fluefiskersiden beskriver fiskepladser, både Jylland og Fyn. fisketure og masser af fluefisker tips..

Arrangementer

Påsken 2006

Påsken 2006

Påsken 2006

Fiskede 3 dage i Påsken, Skærtorsdag, Påskelørdag og 2. Påskedag.

Påsken 2006 Skærtorsdag
Var jeg afsted sammen med LarsM og Georg, vi besøgte Lille Afrika, fik godt med frisk luft og regn fra oven, ingen fisk ville have fluerne.

Påskelørdag

var det afsted igen, Lille Afrika var atter stedet der skulle prøves. Så godt fiskevand og ingen ørreder, det kunne ikke passe. Der blev lagt energi i denne dag i samvær med Rene, Asger og Jan. “Vi” så fisk eller rettere sagt Jan skræmte fisk ud, inde fra det kystnære vand. Hvor ørreden højst sandsynligt havde været på jagt efter Kutlinger eller Børsteorm. Vi havde også besøg af en lille sæl, der stille og roligt svømmede indenom os alle 4, uden at virke skræmt, en oplevelse i sig selv.

2. Påskedag

gik turen til Fællestykket, havde ellers i tankerne at køre til Borgmesterens. Hvor Jan (Ørnen) gik sammen med nogle stykker. Mærkeligt nok ville den lille røde Peugeot dreje skarpt til venstre. Da vi nåede Fællestykket. Måske var der en fisk her, det skulle prøves. Jeg riggede min Gary Loomis klasse 5 til, da jeg håbede at en lille undermåler ville vise sin barmhjertighed. Og falde for en af mine fluer. Inden jeg kom i vandet kom Hans og Thomas De ville lige hilse på, og derefter prøve længere ude ved Trelde. Jeg tog et træk foran stenen, uden dog at se eller mærke fisk.

Bassen

Kaffen kaldte og inden jeg fik skænket, op rullede Georg ind på Fællesstykkets p-plads. Var lidt forlegen da jeg havde lovet at ringe til ham hvis jeg tog ud. Var dog taget så tidligt afsted at jeg ikke ville vække både hans kone og ham, undskyldte jeg. Vi fik en basse fra Brejning, og fiskede det bedste vi har lært, Georg havde et enkelt hug, behøver jeg fortælle at jeg intet mærkede.

Rejefluen

Hans og Thomas kom retur fra Trelde, Thomas havde haft en lille piller og det var det. Vi fik en lille sludder om gamle dage på Fællestykket, og så de nye fluer Thomas eksperimenterer med. Hans 2. generation af rejefluen, imponerende hvad den mand kan bag et fluestik.

Efter en god sludder var det tid for et træk mere, valgte at gå langt ind under Trelde og tage et træk. Det begyndte at blæse mere og mere op, Gary Loomis fik lov at stå sin prøve. Hvilket den bestod med glamour. Da jeg kom til parkeringspladsen var både Georg og hans bil forsvundet. Gad vide om vinden havde taget dem begge. Prøvede en sidste gang ved de 2 sten, ingen fisk og hvorfor ikke slutte Påsken af, som den begyndte, uden fisk.

Påsken 2006
Georg, Thomas og Hans

Sælen

Sælen fik skylden

Havde hørt om Sælen, der havde været på stykket i lørdags, igennem Sappe. Var heldig at rende i den person, der var kommet tættest på sælen. En der bor 20 meter fra et af Vejle fjords hotspots, han havde foreviget begivenheden på billeder som han venligt sendte. Og man kan så se hvorfor vi ikke har haft held med os her i Påsken, men mon ikke fru sæl her under mig en ørred i år ?

Forårstegnene er her Viben og Stæren er kommet, fuglene synger lystigt, ænderne har dannet par, gæslingerne blomstrer og tudserne har lagt deres æg.

Det eneste vi mangler er Havørred på tasken.dk

Fællesturen den 18.2.2006

Fællesturen den 18.2.2006

Fællesturen den 18.2.2006

Fællesturen den 18.2.2006 gik til Sandes have Ibæk Strandvej, sydsiden af Vejle fjord.
Vi mødtes ved 9 tiden hvor vi fik hilst på hinanden. Efter et par undermålere blev der holdt en pause, folk havde fisket det bedste de havde lært. Uden at fravriste fjorden for en havørred i ordentlig stand.

Slanke

Over middag valgte nogle stykker at sige tak for i dag. Andre forsatte jagten på havørreden, hvilket da også udløste gevinst dog i klassen “under målet”.

Svend Erik fangede en tynd ørred på 42 cm, hvilket udløste en flueæske sponseret af Flueposten. Carsten havde sin kammerat Kenneth med til fjorden, der i løbet af kort tid fangede en under målet. Samt en fisk på ca. 55 cm. dog lidt for tynd, han valgte at sætte den ud og så fange den igen om en måned eller to.

Flot vinderfisk

Mødte ligeledes Torben Andersen fra Skjern der tidligere på ugen havde skrevet en e-mail, om hvor der fiskes mest på denne årstid i Vejle fjord, verden er lille. Næste weekend skulle han og en kammerat til Vejle, så terrænet skulle lige rekognosceres inden.
Efter en god dags fiskeri lukker og slukker Fus dagen med en pæn Havørred på 57 cm. og 2130 gram nyslået sølvtøj.
Fiskevesten Georg havde sponseret til en fællestur går til Fus med denne fine fisk.

Fællesturen den 18.2.2006
Fællesturen den 18.2.2006

Fællesturen den 26.11.2005

Fællesturen den 26.11.2005

Fællesturen den 26.11.2005

Efter en del afbud var vi 5 mand tilbage der mødtes på parkeringspladsen ved Skyttehuset, nord siden af Vejle fjord. Henry, Svend Erik, Store, Fus og undertegnede. Prognosen for vandstand så ikke for godt ud denne dag, den skulle ligge en del under normalen hele dagen. Nå men vi kom i dresset fik rigget vore fluestænger til, og gik til vandet.
Vi fiskede det bedste vi havde lært dog uden fisk på land, i pauserne blev der fortalt om ture til stedet her, alle historier indeholdende de gode minder fra ture både vinter og forår.
Jørgen (sappe) kom og besigtigede stedet, vi fik alle en lille snak om fjordens tilstand, og der blev snakket om løst og fast indenfor fiskeriet.

Klargøring

Billedserie

Talte ligeledes med Carsten som er ny medlem på siden, velkommen i øvrigt. Carsten er fluefisker og kan specielt godt lide fiskeriet i vintermånederne, der ud over fotograferer han en del. Store havde en lang samtale med en knægt der godt ville have et par fiduser indenfor fiskeriet. Henry og Svend Erik måtte undervise et par unge knøse i fluefiskeri. Under mørkningen så vi en del fisk trække rundt og enkelte ringende fisk, jeg selv mærkede et par forsigtige nap, Fus havde ligeledes et hug i det sidste dagslys.
En dejlig dag med godt vejr og godt selskab.

Fællestur den 22.10.2005

Fællestur den 22.10.2005
Fællesstykket i Trelde

Det var med en hvis spænding jeg drog til Fællesstykket den 22.10, det var dagen der skulle sættes hoveder på de medlemmer på siden man skriver med.

Samling

Jeg blev glædeligt overrasket over at se den skare af friske kystfiskere der mødte frem. Da jeg ankom til parkeringspladsen ved bådlauget var Henry og Svend Erik fra Vejle ankommet. Svend Erik havde været ude for en ulykke, kom dog alligevel, sej gut hatten af for ham.
Kort tid efter ankom Peter fra Bramming, og to gange Jan fra Fredericia, Benny, Georg og Fus kom også til tiden. Alle forberedt til en dag ved kysten på jagt efter Havørreden.
Georg havde lige været et smut ved Borgmesterens da han havde en aftale med en Havørred fra dagen før.

En kystfisker fra Karup var ligeledes ankommet til Fællesstykket. Han havde fundet stedet via Fluefiskersiden.dk kort med kørselsvejledning samt beskrivelse af pladsen, lå i bilen, rart at se siden bliver brugt.

Det var med en hvis spænding jeg drog til Fællesstykket den 22.10, det var dagen der skulle sættes hoveder på de medlemmer på siden man skriver med. Vi fik alle hilst på hinanden, fik os iklædt vadejakke og waders, hvorefter der blev fisket flittigt fra alles side. Resultatet udeblev da heller ikke flere undermålere blev fanget, et par mistede fisk, og en del fisk over 60 cm. boltrede sig mange gange helt ude af vandet.

Fællesturen den 22.10.2005

Præmie fordeling

Der blev uddelt en præmie for flest fangede undermålere, en æske fluer sponseret af Thomas Mølgård Madsen. En æske han vandt først på året for en flueimitation han bandt til Fluefiskersiden.
Jan skulle også have en fiduspræmie, det blev et net der passede til den størrelse fisk han fangede på dagen.

Undskyldninger

Hvorfor fangede vi så ikke den fisk der holdte målet, var det vandstanden der var under normalen hele dagen? Var det manglende strøm i vandet, grundet vandstanden var under normalen? Valgte vi det forkerte sted? Var det mangel på fødeemner i vandet? Var vi ikke på det rigtige sted på det rette tidspunkt? Eller var vi bare ikke gode nok?

En lille pæn efterårs ørred i yngledragt blev nænsomt genudsat af Jan.
Scierra Chest & Backpack sponseret af Georg bliver gemt til næste fællestur, måske til en af de fisk på 60+ der boltrede, sig uden for kastehold og morede sig over de ivrige kystfiskere der gik inde i vandkanten.

Tak for en god dag.

Fluebinding den 26.2.2005

Fluebinding den 26.2.2005

Tak til alle for en vellykket dag i gode fiskevenners samvær.

Dagen blev afviklet i Vest byens Fritidsklub. Hvor Flemming sørgede for at alt klappede med hensyn til lokaler, kaffe, øl og sodavand.

Store bød velkommen da alle var ankommet, folk begyndte så småt at binde fluer. Thomas gik i gang med en rejeimitation bundet ved hjælp af materialet softglue. Må også lige nævne hestehår, et stærkt og velegnet materiale til eksempelvis ben.

Vi havde også deltagelse fra Horsens, LarsM og Peter bandt flittigt flere fluer. Peter var lidt ny i fluebinderiet, og blev hjulpet godt i gang af Christian. Formand for juniorafdelingen i Fredericia Sportsfiskerforening.

Michael var kommet fra Åbenrå og deltog også koncentreret.

Vi havde så fået et par nye hoveder med, Kevin en habil fisker med mange fine fangster fra kysten. Han bandt Kutling imitation med stor professionalisme, samt førnævnte Michael bror til Thomas, der bandt nogle fluer der skulle bruges til foråret. Hvis Thomas kunne lokke ham ud på en tur til kysten.

Ole Bager hyggede sig sammen med Horsens folkene. Han læste en del i bøger fra Mörrum med flueopskrifter. Han var også ret interesseret i måden, Christian lavede de flettede forfang. Han havde bagt nogle rigtig gode Fastelavns boller, der blev serveret til eftermiddagskaffen.

Dan fik lidt indblik i fluebindingsteknikken, han havde bundet lidt fluer før. Men ville gerne have nogle fiduser. Han sad nede ved Christian og fik forhåbentligt snust sig til nogle tricks.

Christian viste hvorledes der laves flettede forfang det faldt i folks interesse.
Læs om det HER

Damebesøg

Vi havde også damebesøg, en lille pige der var ret interesseret i fluebinding. Måske hendes far lærer hende det en dag. Der var også en der forstod at mikse dubbing. Til en suveræn god flue, der efter sigende skulle fange en god ørred her til foråret. Så havde vi lige en knægt med fluebinding i blodet. Der med en iver der ikke kan beskrives, bandt den ene flue efter den anden. Han fik lidt hjælp af hans far en stor stor mand ved navn Store. Men må sige det er dejligt at se, der bliver lagt så meget koncentration bag fluestikket.

Jan-Ivan deltog også og blev forhåbentligt inspireret, så han næste gang tager sit fluestik med. 🙂 Leon fik nogle ideer fra Thomas til Tobis imitation. Han bandt derefter en vellykket flue, der skulle afprøves på kysten i Sverige inden længe.

Dagen er næsten gået, men vi må endelig ikke glemme Kong Kyst. Manden bag fangst af den fine havørred på Nordfyn Egebjerggård. Han bandt også et par fluer der i blandt Blårm, de kommende måneders flue.

Konkurrencen den 8.5.2004

Konkurrencen den 8.5.2004

Konkurrencen den 8.5.2004

Tidlig morgen

Lille beretning fra en vellykket dag ved et af Vejle fjords hotspots Holtser hage. Dagen startede med udgangspunkt fra Fredericia klokken 03.30 havde aftalt at følges med en inkarneret fluefisker fra Fyn Holger den gale fluefisker.

Spurt præmier

Vi kørte imod Brejning og på et tidspunkt overhalede vi en konvoj af biler, alle Fredericia fiskere på vej til Holtserhage for at gøre vandet usikkert for havørreden.
Vi ankom kl. 04.00 til den aftalte plads, alle folk fik hilst på hinanden. Vinden var rimelig hård fra en nordøstlig retning. Det er dog fiskbart ved hagen. Så folk riggede langsomt deres grej til og drog til vandet. Inden længe var de første fisk blevet fanget, Moxholm og Store fangede som de første fisk, der dog lå under målet. De fik begge spurtpræmie for første fisk på land.

Flids præmier

Der var også lidt omflakkende fiskere, der forsøgte at opsøge fiskene ved flere vandre ture, og lange vade ture. Mox, John, Store og Peter var således en tur på Saltbæk hage. Nogle af dem havde kontakt med ørreder, de fik hver en Priest som en slags flidspræmie, priesten samt slibesten er skænket af Ole bager “tak for det Ole”.

Flere sjove præmier

Mox vandt også et gavekort på 500,00 skænket af Fish and Outdoor. Tak til Jesper.
John vandt et sæt bobler skænket af Fus.
Peter vandt en æske kystfluer skænket af Ole Bager, en æske Ole vandt for marts måneds fisk, tak til Ole for dette.

Mest passive

Skulle der deles flidspræmie ud skulle der selvfølgelig også deles en spurtpræmie ud for den mest passive fisker, jeg var i realiteten nok selvvalgt til denne lidt deprimerende præmie. Men valgte at uddele den til Lars M han var en rar mand at tale med i pauserne.

Præmier

Lars vandt desuden en Flexi Stripper skænket af Bjarne Fries. Stangbyggeren i vort forum tak til Bjarne.
Karsten fik ligeledes en spurtpræmie, for at have holdt ud så længe, da han døjer en del med ryggen, godt klaret Karsten.
En spurt præmie mere gik ligeledes til eneste kvindelige fisker Åshild. Hun vant også et kystnet skænket af Guideline. Samtidig stod hun for grilning af pølser sammen med Leif, tak for det.
Fus fik også en flidspræmie, han vandt også et sæt bobler skænket af ham selv. Han valgte dog at afgive sin præmie, da det ikke lige er et fiskeri for en så inkarneret fluefisker som ham.
I stedet blev det Christian der vandt dette sæt bobler, Chr valgte at skænke dem til maj måneds fineste fisk tak for det Christian.
Holger fluegal fluefisker fangede en undermåler samt havde flere tilbud. Hvilket måske ikke er så mærkeligt han fiskede meget. Han vandt desuden en fluestang skænket af GuideLine tak til Leif Stävmo.

Stillingen

1. pladsen for største fisk gik til Jan Ivan Jensen for en Havørred på 56 cm 0g 1,7 kilo Jan Ivan valgte et gavekort på 1000,00 kr. skænket af Fish and Outdoor i Fredericia “tak til dem begge derude på Vejlevej”
Jan Ivan fik ligeledes en æske med fluer bundet af medlemmer på siden på fluebinder dagen, endelig fik han også en Vandrepokal hvor hans navn samt vægt af fisk kommer på.

2. pladsen gik til Kim Hansen med en fisk på 43 cm. og en vægt på 900 gram Kim valgte et gavekort til Fish and Outdoor på 750,00 kr.
Undertegnede vandt et hjemmelavet kystnet skænket af Christian (Chr) fint net tak for det

Efter endt præmieoverrækkelse blev der grillet og spist pølser . Alt i alt en hyggelig dag i fiskevenners nærvær, med snak om fortidens fiskeoplevelser og ture til andre vande.
Tak til alle for at denne dag kunne realiseres.
Med venlig hilsen Michael

Konkurrencen 8.5.2004

Kastekursus den 4.5.2004

Kastekursus den 4.5.2004

Forberedelser

Efter lang tids venten, var det en glæde da dagen endelig oprandt. Jeg havde på forhånd sat en masse i gang med hensyn til forberedelser til denne dag.
Der skulle bestilles mad, der skulle hentes sodavand og stedet skulle findes. Hvilket Kim Hansen ordnede, da han havde forbindelser med fodboldklubben i Madsby parken. Så at det hele bare flaskede sig var helt kanon og dejligt for os alle.

Madpakker

Mit vækkeur ringede kl 06.00 Søndag morgen. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det tegnede til at blive en dejlig dag. Efter et hurtigt bad var det ud og pakke mit grej. Jeg ventede på at Lars M skulle ankomme for at hjælpe mig med de sidste småting. Efter morgenmaden kørte vi ud efter madpakkerne, som næsten var klar med højbelagt smørrebrød. Det lovede sgu godt for i dag.

Banegården

Da vi havde fået pakket køle taskerne var det afgang til banegården. Hvor jeg skulle afhente vores instruktør Lars Chr. Bendtsen. Han skulle komme med toget kl 09.05. Hvor store er chancerne for at der skulle være en mand mere. Med fiskestænger ved jeg ikke, men da toget kom ind på perronen var det altså tilfældet. Og da jeg kun havde set Lars på billede var jeg lidt skeptisk ved situationen. Det lignede ikke en der kunne være instruktør og være Certificeret Federation of Flyfishers Europe fluekasteinstruktør FFFD.
Ikke for at genere den anden mand. Men det var han nu heller ikke.
Lars Chr. kom med det næste tog på modsatte perron. Vi hilste pænt og fandt vejen til Madsby, hvor hele seancen skulle foregå.

Madsby Parken

 Vi havde aftalt at mødes kl. 09.30 på P-pladsen, men som en sjælden ting var alle folk kommet i god tid. Og at alle kunne finde frem uden problemer var bare endnu bedre. Ja dagen skulle nok blive vellykket. Efter at Lars havde fået hilst på alle gik han i gang med lidt teori om fluekast. Han gav os nogle værktøjer som vi kunne bruge til vores kast. Da det var færdigt var vi så klar til at lære at kaste med fluestang.

Læring

De fleste af os har jo fisket med flue før, og skulle have rette på lidt unoder. Der var dog 2 helt nye fluefiskere, der fik de grundlæggende ting på plads. Men som skrevet blev der rettet lidt fejl. Men efter 10 års fluefiskeri på samme måde, er det ikke nemt at omstille sig til den rigtige måde. Det var vi flere der fandt ud af i løbet af dagen.

Der var en kanon stemning og Lars Chr. var super til at lære fra sig og gik fra mand til mand.  Hvor han fortalte hver mand om de individuelle fejl, og hvordan de skulle rette dem. Da vi ikke alle var på samme niveau, kunne man tro det ville give nogle problemer, men nej han tog os for det vi kunne og lærte os derfra.
Virkelig storartet at en mand kan stå og se ens fejl, bare ved at man står og kaster.

Pause

Ja intet kunne gå galt nu, og dog lige med et begyndte det at buldre i det fjerne. Mørke skyer trak sig sammen bagved os. Åh nej ikke regn på sådan en dag. Vi blev enige om at holde frokost. Da vi havde indtaget vores højt belagte smørrebrød, og drukket lidt væske kunne vi ud af vinduet se at der igen var kommet blå himmel. Gudskelov for det. Vi gjorde os klar til anden runde hvor vi igen fik nye opgaver. Der enkeltvis skulle udføres. Nu kunne det begynde at ses på dem som ikke havde kastet før. De havde lært de grundlæggende ting for fluefiskeri, og det fik bedre og bedre.
Det var for mit vedkommende fedt at se glæden i deres ansigter, når det lykkedes for dem. Kurset var alle pengene værd for dem.

Mættet

Samtidig kunne alle ens medfiskere rose en, det gjorde sikkert det hele meget nemmere. Efter et par timers intensiv kasten kunne vi ikke mere. Et par af os havde fået vabler, og andre havde ikke energi til mere. Skal lige hilse at sige 6 timers koncentration er hård ved en. Jeg havde aftalt med Lars Chr. at han lige skulle vise os hvad han selv kunne, og han udførte en del forskellige kast, der overbeviste os om at han mestrede fluestangen som en sand kaste instruktør, og det skal lige siges at det ikke er en overdrivelse.

Distance kast

Jeg selv og Lars M havde længe kæmpet, om vi kunne nå en bestemt streg med vores flueliner. Det kunne vi ikke, og det havde Lars Chr. hørt og lige for at vise sig lidt, smed han lige lidt mere end 30 meter line ud med en klasse 5 stang. Tak skal i have. Han viste en masse forskellige ting indenfor fluekast, og vi var alle enige om, at vi havde haft en rigtig god og lærerig dag. Jeg håber alle har haft en rigtig god dag.

Et kæmpe tak til Lars Chr. Bendtsen for at han ville deltage sammen med os.
M.v.h.. Rene Staal

Ps. Der er ikke nogen som ikke kan få noget ud af et kursus. Tag og prøv et.
Kastekursus den 4.5.2004

Æbelø den 29.og 30. april 2004

Æbelø den 29.og 30. april 2004

Æbelø den 29.og 30. april 2004

En Tur På Øen

Et par dage på Æbelø

Helle skulle se Æbelø for første gang.

 

Tjørnehule

Efter en spadseretur på ca. 8 km. Over vand og sand ankom vi til vor plads hvor der skulle fiskes. Efter en times tid med klargøring af lejrplads, kunne der rigges stang til. Fluestangen blev flået ud af etuiet og posen blev afmonteret. Hjul påsat og line trukket igennem alle øjer på stangen. Efter et lille kik på vandet blev fluen valgt og bundet på forfanget.

Overnatning i sovepose

Der var en let vind fra øst med fine krusninger på overfladen. Der gik ikke længe inden der var bud efter min flue første gang. Efter et par kast havde jeg den første hornfisk, en mellemstor fisk der gav en fin fight. Et par kast senere krogede jeg endnu en fin stor hornfisk. Der med sin karakteristiske dans på halen lavede en fin fight. En lille undermåler ørred var der også inden solen gik ned under horisonten.

Der skulle lige laves lidt mad, en dåse Spaghetti Napoli kan smage utroligt godt efter en travetur til øen. Senere blev der grillet pølser og nydt en lille dram. Inden der igen skulle prøves til efter en havørred. Efter en times tid uden held, valgte vi at få et par timer på øjet inden der igen skulle fiskes om morgenen.

Morgenfiskeriet

Kl. 03.30 ringede uret og søvnen blev gnedet ud af øjnene. Inden man halvt i blinde hoppede ned i sine waders, tog flue kæppen og gik til vandet. Der lå helt blankt hen, der var en fin strøm så det var med en stor optimisme fluen blev kastet ud over stenrevet. Efter et par træk i fluelinen kom der en fin opstrammer. Var det en ørred der havde taget fluen denne fine morgenstund.  Nej en fin hornfisk afslørede sit næb i overfladen, og sådan gik den næste times tid. Hornfisk efter hornfisk blev fightet i takt med at solen steg op over horisonten.

På gensyn

Havørreden udeblev dog ikke, den dukkede op skråt til højre for mig med en bred ryg der brød overfladen Jeg placerede min flue omtrent det sted jeg mente fisken var. Men nej der var ingen reaktion hugget udeblev ” øv, øv og atter øv ”. Det blev en tur uden havørred på tasken, men en masse frisk luft i kombination med naturen. Og ens dejlige kone, på denne dejlige ø, kan nemt erstatte ørreden. Det første fruen spurgte om, da vi kom hjem var hvornår vi skulle derover igen. Så prøv og tag turen derover det er alle anstrengelserne værd.
Æbelø vi ses snart igen.

Billedeserie
Æbelø den 29. og 30. april 2004

Fluebinding den 6.3.2004

Fluebinding den 6.3.2004

Der blev bundet både kyst og å fluer, i depotgården i Fredericia Sportsfisker
forenings daværende lokaler.

Som Christian havde lånt, mener Christian var formand for junior afdelingen den gang.
Det var vel dengang Ove Monrad sad og hørte musikken fra Beverly Hills 90210, da han sad og opfandt nogle kystfluer, der skulle vise sig at blive storhits, ikke i fjernsynet, men i vandene omkring Djurslands kyster.

 

Brenda

Krog: Partridge Sea Streamer CS11 str.6
Hale: Fibre fra brun hanehackle og 2 stk. midge crystal flash oliven
Krop: Salmo Supreme Dub, farve rainbow
Hackler: 4 stk. hanehackler, brune
Hoved: Messinghoved 3,5 mm
Videreudviklet Omø børste

90210 serien
Ophavsmand: Ove Monrad.
Fluebinder: Ove Monrad.
Fluen er en videreudviklet Omøbørste, og er en flue ud af en serie på flere fluer. De er alle navngivet efter serien Beverly Hills 90210. Efter sigende skulle det være fordi de under fluebindingen, hørte melodien fra serien som baggrunds musik.

Brendas Mor

Krog: Partridge Sea Streamer CS11 str.6
Hale: Gule guldfasanbrystfjer og 4-6 stråler olivenfarvet flash
Krop: Salmo Supreme Dub i farven rainbow
Hackle: 2 stk. gule guldfasanbrystfjer. Det ene hackle bindes ind midt på kroppen, det andet bindes ind som fronthackle
Hoved: Rød bindetråd
Kystflue der blandt andet imiterer børsteormen.
90210 serien.
Fluebinder: Ove Monrad.
Ophavsmand: Ove Monrad.
Atter en suveræn kystflue fra serien 90210 Brendas Mor en hackle flue der ligesom datteren hærger langs de østvendte kyster, og ikke uden grund, sidder den i mange flueæsker.
Glemmer aldrig Frank da han berettede om dens fantastiske fangst egenskaber

Fællesturen 3.1.2004

Fællesturen 3.1.2004

Fællesturen 3.1.2004

Fællestykket den 3.1.2004

Vi har så været af sted på vores første fælles tur i det nye år. Turen skulle have gået til Munkebjerg ved Ibæk Strandvej, dog var fiskeri umuligt grundet de foregående nætters frost. Vi aftalte at køre længere ud i Vejle fjord, næste plads der skulle ses an var Holtserhage, En anden god plads i Vejle fjord. Denne plads var is fri, dog kunne hullet ikke bære os alle så vi valgte at starte bilerne, og køre ud på Fællesstykket ved Trelde. En sikker plads for en Havørred eller to.

Mox med fisk

Det skulle siden hen vise sig at holde stik efter godt en times fiskeri havde undertegnede haft kontakt med 3 Havørreder, alle under målet. Men rart alligevel, der var fisk på pladsen. Moxholm gik sin vante spadser tur langt væk fra os andre, og efter godt et kvarter kom han slæbende med en Havørred på godt 50 cm. Blank og fin. (Tillykke Mox)

Atter en tur med de gæve gutter på siden med fisk. Rene Staal, Fus, Skau og Store havde alle kontakt med fisk. Efter vi var taget hjem fangede Leif Nielsen en Havørred på 38 cm. Så alt i alt en rigtig god dag. De andre der ikke mærkede fisk, fik en masse frisk luft og falder højst sandsynligt i søvn foran fjernsynet i aften.

Håber alle har nydt turen.
De bedste hilsner Michael
Fællesturen 3.1.2004

Designet af Morten Møller - Suit IT ApS | Copyright © All right reserved 2002 - 2026 by Fluefiskersiden.dk
We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners.
Cookie indstillinger
Accept
Privacy & Cookie policy
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Privacy Policy

Hvilke Informationer indsamler vi?

Vi indsamler information når du registrerer dig, eller laver en ordre på siden. Når du opretter en ordre, eller registrerer dig på siden, vil du blive spurgt efter dit navn, e-mail og post adresse.

Hvad bruger dine informationer til?

Den information vi indsamler om dig, bliver brugt på følgende måder: Til at personliggøre din oplevelse på siden. Til at forbedre siden. Til at forbedre kundeservice. Til at behandle transaktioner. Dine oplysninger, uanset om de er offentlige eller private, vil ikke blive solgt, udvekslet, overført eller givet til nogen anden virksomhed overhovedet uden dit samtykke, bortset fra det udtrykkelige formål at levere det købte produkt, eller den ønskede tjeneste. Den e-mail adresse, du angiver til ordrebehandling, vil kun blive brugt til opdateringer af din ordre.

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi implementerer en række sikkerhedsforanstaltninger for at opretholde sikkerheden af ​​dine personlige oplysninger, når du afgiver en ordre eller indtaster, indsender eller får adgang til dine personlige oplysninger. Vi tilbyder brug af en sikker server. Alle leverede følsomme/kreditoplysninger transmitteres via Secure Socket Layer (SSL)-teknologi og krypteres derefter i vores betalingsgateway-udbyderes database for kun at være tilgængelige for dem, der er autoriserede med særlige adgangsrettigheder til sådanne systemer, og er forpligtet til at holde oplysningerne fortrolige. Efter en transaktion vil dine private oplysninger (kreditkort, cpr-numre, økonomi osv.) ikke opbevares i mere end 60 dage

Bruger vi Cookies?

Ja (cookies er små filer, som et websted eller dets tjenesteudbyder overfører til din computers harddisk via din webbrowser (hvis du tillader det), som gør det muligt for webstederne eller tjenesteudbydernes systemer at genkende din browser og fange og huske visse oplysninger Vi bruger cookies til at hjælpe os med at huske og behandle varerne i din indkøbskurv, forstå og gemme dine præferencer til fremtidige besøg, holde styr på annoncer og kompilere samlede data om websteds trafik og websteds interaktion, så vi kan tilbyde bedre websteds oplevelser og værktøjer i fremtiden. Vi kan indgå kontrakter med tredjeparts tjenesteudbydere for at hjælpe os med at forstå vores besøgende bedre. Disse tjenesteudbydere har ikke tilladelse til at bruge de oplysninger, der er indsamlet på vores vegne, undtagen for at hjælpe os med at udføre og forbedre vores forretning. Hvis du foretrækker det, kan du vælge at få din computer til at advare dig, hver gang der sendes en cookie, eller du kan vælge at slå alle cookies fra via dine browserindstillinger. Som de fleste websteder, hvis du slår dine cookies fra, vil nogle af vores tjenester muligvis ikke fungere korrekt. Du kan dog stadig afgive bestillinger ved at kontakte kundeservice.

Google Analytics.

Vi bruger Google Analytics på vores websteder til anonym rapportering af webstedsbrug og til annoncering på webstedet. Hvis du ønsker at fravælge Google Analytics overvågning af din adfærd på vores websteder, skal du bruge dette link (https://tools.google.com/dlpage/gaoptout/)

Videregiver vi oplysninger til eksterne parter?

Vi hverken sælger, handler eller på anden måde overfører dine personligt identificerbare oplysninger til eksterne parter. Dette inkluderer ikke betroede tredjeparter, som hjælper os med at drive vores hjemmeside, drive vores forretning eller servicere dig, så længe disse parter er enige om at holde disse oplysninger fortrolige. Vi kan også frigive dine oplysninger, når vi mener, at frigivelse er passende for at overholde loven, håndhæve vores websteds politikker eller beskytte vores eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed. Ikke-personligt identificerbare besøgs oplysninger kan dog gives til andre parter til markedsføring, annoncering eller anden brug.

Registrering.

De mindste oplysninger, vi skal bruge for at registrere dig, er dit navn, e-mail adresse og en adgangskode. Vi vil stille dig flere spørgsmål til forskellige tjenester, herunder salgsfremmende foranstaltninger. Medmindre vi siger andet, skal du besvare alle tilmeldings spørgsmål.

Vi kan også stille nogle andre, frivillige spørgsmål under tilmelding til visse tjenester (for eksempel professionelle netværk), så vi kan få en klarere forståelse af, hvem du er. Dette giver os også mulighed for at tilpasse tjenester til dig. For at hjælpe os med vores markedsføring kan vi, udover de data, som du giver os, hvis du registrerer dig, også indhente data fra betroede tredjeparter for at hjælpe os med at forstå, hvad du kunne være interesseret i. Disse "profilerings"-oplysninger er produceret fra en forskellige kilder, herunder offentligt tilgængelige data (såsom valglisten) eller fra kilder såsom undersøgelser og meningsmålinger, hvor du har givet din tilladelse til, at dine data må deles. Du kan vælge ikke at få sådanne data delt med Fluefiskersiden fra disse kilder ved at logge ind på din konto og ændre indstillingerne i privatlivs sektionen. Efter du har tilmeldt dig, og med din tilladelse, kan vi sende dig e-mails, som vi tror kan interessere dig. Nyhedsbreve kan være personlige baseret på det, du har læst på Fluefiskersiden.dk. Du kan til enhver tid beslutte ikke at modtage disse e-mails og vil være i stand til at 'afmelde' dig.

Log ind ved hjælp af sociale netværksoplysninger.

Hvis du logger ind på vores websteder ved hjælp af et Facebook-login, giver du Facebook tilladelse til at dele dine brugeroplysninger med os. Dette vil inkludere dit navn, e-mailadresse, fødselsdato og placering, som derefter vil blive brugt til at danne en identitet. Du kan også bruge dit billede fra Facebook som en del af din profil. Dette vil også give os og Facebook mulighed for at dele dit netværk, bruger-id og enhver anden information, du vælger at dele i henhold til dine Facebook-kontoindstillinger. Hvis du fjerner Fluefiskersiden fra dine Facebook-indstillinger, har vi ikke længere adgang til disse oplysninger.

Hvis du logger ind på vores websteder ved hjælp af et Google-login, giver du Google tilladelse til at dele dine brugeroplysninger med os. Dette vil inkludere dit navn, e-mailadresse, fødselsdato, køn og placering, som vi derefter vil bruge til at danne en identitet. Du kan bruge dit billede fra Google som en del af din profil. Dette giver os også mulighed for at dele dine netværk, bruger-id og enhver anden information, du vælger at dele i henhold til dine Google-kontoindstillinger. Hvis du fjerner Fluefiskersiden fra dine Google-indstillinger, har vi ikke længere adgang til disse oplysninger. Hvis du logger ind på vores websteder ved hjælp af et twitter-login, modtager vi din avatar (det lille billede, der vises ved siden af ​​dine tweets) og twitter-brugernavn.

Overholdelse af Children's Online Privacy Protection Act.

Vi er i overensstemmelse med kravene i COPPA (Children's Online Privacy Protection Act), vi indsamler ingen oplysninger fra nogen under 13 år. Vores hjemmeside, produkter og tjenester er alle rettet til personer, der er mindst 13 år eller ældre.

Opdatering af dine personlige oplysninger.

Vi tilbyder en 'Mine detaljer'-side (også kendt som Dashboard), hvor du til enhver tid kan opdatere dine personlige oplysninger og ændre dine markedsførings præferencer. Du kan komme til denne side fra de fleste sider på siden - klik blot på linket 'Mine detaljer' øverst på skærmen, når du er logget ind.

Kun online privatlivspolitik.

Denne online privatlivspolitik gælder kun for information indsamlet via vores hjemmeside og ikke for information indsamlet offline.

Dit samtykke.

Ved at bruge vores side giver du dit samtykke til vores privatlivspolitik.

Ændringer i vores privatlivspolitik.

Hvis vi beslutter at ændre vores privatlivspolitik, vil vi offentliggøre disse ændringer på denne side.


Save settings
Cookie indstillinger